Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

EU’s opskrift på kaotisk Europa

Problemkomplekset fra Athen til Bruxelles er en trussel mod Europas stabilitet og risikerer at trække flere lande ind i en nedadgående spiral mod nul.

Det græske drama spidser til, efter at Grækenland natten til onsdag ikke betalte et låneafdrag til Den Internationale Valutafond (IMF) på omkring 11 mia. kr. Som JP lakonisk oplyste få timer senere, kan ferieparadiset nu officielt sammenlignes med lokaliteter som Sudan, Zimbabwe, Cuba og Somalia. Grækenland hører til blandt verdens dårligste betalere, men er til gengæld rigtig gode til at bruge andres penge.

Hvis det lyder bekendt, så er det fordi det er bekendt. De europæiske velfærdsstater er alle som én langt mere forgældede i dag end for 60, 30, 20 eller bare 10 år siden. Grækerne er blot de værste med en gældsætning på over 100 pct. af landets BNP. Indtil videre har EU’s gentagne långivning kun tjent til at stimulere den skæbnesvangre kurs.

Selv nu, hvor hele verden betragter det smukke øriges eklatante nedsmeltning, tøver EU med at smække kassen i for den mest ødsle regering i euroland, hvilket peger hen på den foruroligende mulighed, at EU’s ikke-folkevalgte magthavere har en langsigtet interesse i at fortsætte långivningen og lade Grækenlands deroute brede sig til lande som Italien, Portugal, Spanien, Frankrig, Irland og Belgien. Eller pænere udtrykt: Gøre endnu flere nationer endnu mere afhængige af hinanden, dvs. i sidste ende af EU. Det vil logisk set forøge EU-Kommissionens magtbase og ad åre indfri føderalisternes hedeste drømme om et kontinent uden grænser og uden nationer.

Hvad disse eurokrater stadig ser for sig er ét stort nirvana af ”diversitet” og ”åbenhed”, sådan som EU-Kommissionens næstformand Frederica Mogherini var så ærlig at indrømme i en tale i sidste uge, hvor hun desuden påstod, at islam hører hjemme i Europas historie, nutid og fremtid. Oversat til dansk: Magt til systemet, afmagt til nationerne, der er prisgivet en ”diversitet” og ”åbenhed”, som de aldrig nogensinde har bedt om og aldrig har fået lov til at stemme væk.

Hvem skal mon betale? Det skal de samme som altid, de eneste, der skaber værdi, dvs. skatteyderne, hvilket karakteristisk nok ikke indbefatter IMF-chefen Christine Lagarde herself. Denne velklædte hykler befinder sig tydeligvis i en helt anden liga, uanset om man regner i skattefrie euro, francs eller kroner.

Sådan ligger euroland – i kronisk krise. Eller rettere: Den meget omtalte ”krise” er ikke længere en krise, men en tilstand. EU’s ”forhandlinger” er heller ikke forhandlinger, men forhalinger. Det er virkeligheden, de økonomiske og politiske bureaukrater forhaler, deri deres talent.

Talenter er som bekendt oldgræsk for penge, og det er i den grad EU’s ansvar, at man lod Grækenland få hjælpepakkerne og låne alle milliarderne, som er blevet brugt til forbrug, forbrug og atter forbrug samt naturligvis er gået til de græske og internationale banker, der har håndteret transaktionerne.

At gældsætningen ville ende galt, skulle man være talblind for ikke at forstå. Min afdøde farmor ville have spottet det på et øjeblik, eftersom hun og hendes generation, rundet af krig og afsavn, ville have forstået instinktivt, at ingen kan gå på vandet, slet ikke en arbejdsløs, velfærdsplaget og doven græker, der tror sig at være efterkommer af Homer, Platon og Aristoteles.

Den politiske misere går langt tilbage. I 1453 faldt det græske kejserdømme for osmannernes fremmarch og blev besat. Først ved den græske frihedskrig 1821-28 blev det meste af landet frit igen. Det langvarige tyrkiske herredømme skabte en europæisk anomali og satte dybe spor i form af korruption, klanvælde, juridisk ansvarsfritagelse, manglende skatteopkrævning og et decimeret civilsamfund. Noget taler for, at Grækenland aldrig har overvundet den tyrkiske indflydelse, som man kan læse i den dengang socialdemokratiske Mogens Camres bog Grækenland – kongeligt diktatur eller folkestyre fra 1967, der burde oversættes til nygræsk.

Grækerne har kun sig selv at takke for deres problemer i dag, blandt andet ved at lyve om landets gæld i 2002 for at komme med i møntunionen. Men EU og euroen udgør yderligere to.

Problemkomplekset fra Athen til Bruxelles er en trussel mod Europas stabilitet og risikerer at trække flere lande ind i en nedadgående spiral mod nul – og når man dertil lægger millioner af migranter, forventelige optøjer og mere terror – står vi med den sikreste opskrift på kaos og muligvis krig. Ingen af EU’s mange sølvpapirshatte skal komme og sige, at de ikke var advaret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.