Som brødre og søstre vi dele

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Min datter foretrækker at leje tøj til sin nyfødte søn på Vigga.us. På den måde er hun et eksempel på den nye forbrugeradfærd: Det er ikke så vigtigt at eje noget, det vigtigste er at have adgang til det, selv når det drejer sig om så personlige ting som babytøj til sin førstefødte.

Danmark har alle de teknologiske og kulturelle forudsætninger for en stor udbredelse af den fremstormende deleøkonomi. It-systemerne bag kan i høj grad blive til eksportsucceser, hvis danske iværksættervirksomheder kender deres besøgelsestid.

De fleste har allerede læst om de internationale delefimaer som taxitjenesten Uber eller boligudlejningstjenesten Airbnb (Air Bed and Breakfast). Begge dele gør det muligt for helt almindelige borgere at levere ydelser direkte til andre. Førstnævnte Uber er nu værdisat til hele 50 mia. dollars, skriver Wall Street Journal.

I disse år myldrer en lang række danske delevirksomheder frem. Som Gomore, hvor man kan planlægge samkørsel eller leje sin private bil ud, eller DenLilletjeneste.dk, som er en opgavemarked, hvor man eksempelvis kan få samlet Ikea-møbler, eller Jepti.dk, hvor man kan udleje alle de ting, man ikke selv har brug for. Kreativiteten er stor.

Den grundlæggende ide i deleøkonomien er, at vi kan indrette vores samfund mere bæredygtigt ved at dele ting med hinanden, samtidig med at vi får gode menneskelige oplevelser ved at låne hinandens ting, bo i andres boliger eller køre sammen. At der samtidig kan tjenes eller spares penge gør absolut heller ikke noget.

Debattøren, foredragsholderen og forfatteren Claus Skytte droppede efter 23 år sit vellønnede job i reklamebranchen for at hellige sig udbredelsen af deleøkonomien, som efter hans opfattelse en forudsætning for at bevare vores velfærd.

Sammen med sin kone Stine Skytte har han etableret kjolebytningstjenesten Resecond, hvor medlemmerne kan bytte kjoler alt det, de vil. Sidste år udgav han bogen ”Skal vi dele?” – som man dog skal købe, hvis man vil læse den. I bogen kan man bla. læse Claus Skyttes åbenhjertige erfaringer med vanskelighederne i at løbe deleøkonomien i gang. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, selvom en af hans pointer er, at vi som andelsbevægelsens arnested har alle de kulturelle forudsætninger for at blive verdensmestre inden for deleøkonomi.

Politiken har bedt analysefirmaet WebPol undersøge, hvor villige danskerne er til at dele med hinanden: Analysen viser, at kun hver 10. har deltaget i deleøkonomien indtil nu, men at mere end halvdelen af danskerne er positive over for ideen. Det er især beboere i storbyer, der er villige til at dele og primært feriebolig, håndværkerydelser, og andre ting til hverdagens praktiske drift.

Den værste barriere for de fleste er bekymring for manglende garanti eller forsikring. Dette er dog håndteret i de fleste deletjenester.

På det tekniske område er alle de grundlæggende forudsætninger for deleøkonomiens nødvendige it-systemer helt i top: Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse anvender 85 pct. af danskerne dagligt internettet og 72 pct. går på nettet via deres smartphone. Begge tal er de højeste i EU og nødvendige for byttetjenester: Vi går ikke hen i en butik eller ringer til en central. Vi sidder ved vores pc og booker ferieboligen eller booker transporten fra smartphonen, der ved, hvor vi er. Samtidig er danskerne også vant til at købe mange andre ting på nettet: 78 pct. af danskerne handler digitalt. Dette tal overgås i EU kun af briterne.

Værdisætningen af taxitjenesten Uber viser, at de deleøkonomiske virksomheder kan skaleres på en hidtil uset måde: De har ikke tunge investeringer i materiel eller bygninger, de formidler blot kontakten mellem ejer og lejer. Derfor kan de som andre rent digitale virksomheder vokse sig store og globale på kort tid. Men dette er modsat også kravet til de virksomheder, der vil have en fremtid som formidlere i deleøkonomien: De skal vokse sig regionale eller globale, inden andre gør det. Kjolebytningscentraler i København og Aarhus skaber ikke store virksomhedsværdier.

Det danske Gomore er startet på den internationale rejse og har etableret biludlejnings- og samkørselstjenester i Norge og Sverige, samtidig med at firmaet har overtaget det lignende spanske firma Amovens.com. Flere deletjenester vil sikkert følge efter, for det er overkommeligt at sprogversionere de bagvedliggende it-systemer.

Konsekvenserne for de almindelige virksomheder i den traditionelle økonomi vil næppe blive voldsomme i første omgang. Dertil er den aktuelle deleøkonomi trods alt stadig for lille. Men på langt sigt kan den betyde en mistet omsætning, i takt med at forbrugerne tager mulighederne til sig og hjælper hinanden direkte.

Der er næppe megen hjælp at hente fra politisk side. Eksempelvis udtalte erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i sidste uge om taxitjenesten Uber til DR: »Det, at man pludselig kan få nogle ind, der faktisk gør, at man også har råd til at blive transporteret rundt i en bil, synes jeg, ville være alle tiders«.

Deleøkonomien er allerede blevet politisk populær.