Boreout - at brænde ud af kedsomhed

Når jeg holder foredrag om de 8 grunde til, at begavede ikke bruger deres potentiale, beder jeg alle om at rejse sig for hver af de 8 grunde. Hvis de ikke eller sjældent oplever den pågældende grund, må de sætte sig ned. Ved kedsomhed bliver langt de fleste stående. Fordi de kender det alt for godt. Ca. 2/3 oplever det ofte eller i høj grad. 

De voksne oplever det på jobbet. De begavede børn og unge oplever det i skolen. Hvis regnestykkerne er for nemme, så bliver barnet jo ikke motiveret til at lære, hvis det får 5 sider mere med samme slags opgaver. Det samme gælder for trivielle rutineopgaver, vedligeholdelse og drift på jobbet. Rammen er forskellig, men kedsomheden er den samme.

De to schweitziske management konsulenter Philippe Rothlin og Peter R. Werder har skrevet en bog om begrebet:
Boreout - Overcoming Workplace Demotivation

Boreout består af 3 elementer:

• Mangel på udfordringer
• Kedsomhed
• Mangel på interesse

Dovenskab eller almindelig ugidelighed er ikke en årsag, men sådan kan kedsomheden nemt se ud.

Ifølge forfatterne rammer boreout især kontorfunktionærer, der ikke kan se et fysisk resultat af deres arbejde eller ikke har en oplevelse af at gøre en forskel for andre mennesker. Funktionærer, der bruger deres arbejdstid på at tale i telefon, svare på en endeløs strøm af mails, skrive rapporter ingen læser, taste tal ind i regneark eller udarbejde powerpoint-præsentationer. De begavede af dem keder sig også, når de deltager i møder, fordi det går for langsomt og/eller diskussionerne går i ring.

Hvad sker der så, når de keder sig?

Så surfer de på nettet, taler privat i telefon, er på Facebook, læser avis (især de ældre af dem) og foretager sig alle mulige overspringshandlinger - bare for at slippe for at gå i gang med de arbejdsopgaver, der er kedelige, ikke udfordrer dem og ikke giver mening.

Og nej, overvågning og blokering af private mails, Facebook mv. hjælper ikke noget. De finder bare en måde at omgå det. Og de bliver ikke mere motiverede af, at deres chef/arbejdsgiver udviser mistillid. Det er bare spildt symptombehandling.

De er trætte og uoplagte, når de tager på arbejde og totalt drænede for den smule engergi, de havde, når de tager hjem. Hvis de havde en personlig konto for engagement, energi og arbejdsglæde, så ville den konstant være trukket i minus - boreout er som et solidt overtræk på energi-kontoen.

Konsekvenserne er blandt andet:

• Medarbejderen er ineffektiv, demotiveret og kan derfor sprede dårlig stemning eller provokere kollegerne, fordi han/hun virker illoyal ved tydeligvis ikke tage sin del af slæbet
• Personen selv plages ofte af dårlig samvittighed og frustration over ikke at kunne tage sig sammen - men han/hun kan heller ikke tage sig sammen til at søge et andet og mere udfordrende job, fordi selvtilliden med tiden bliver undermineret 
• Arbejdsgiveren betaler fuld løn, men udnytter slet ikke potentialet og knapt nok talentet 

Kan du kende det? Fra dig selv, din kollega eller medarbejder?

Læs også:
Derfor rammer boreout især de begavede - med tips til hvad du selv kan gøre ved det