Lykken er ikke altid lykken

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I konkurrencen om at være verdens lykkeligste folk er ingen nation kommet tættere på Danmark end Bhutan.

I hvert fald set fra et pr-synspunkt.

Det lille kongerige i Himalaya, også kendt som Tordendragens Land, har opnået den lykke at blive berømt over hele verden og optræde som rollemodel for FN i kraft af sit lykkeindeks – på engelsk Gross National Happiness-indeks, forkortet GNH. I årevis har regeringen rejst verden rundt og for eksempel været inviteret til Davos for at fortælle verdens beslutningstagere om, hvorfor det giver mening at kigge på et samfunds helbredstilstand på en anden måde, og demonstrere, hvordan man kan måle denne tilstand. Højere lykke kan ingen politiker nå.

Vækstrater, bruttonationalprodukter, købekraftparametre og andre økonomiske indikatorer var i henhold til teorien ikke reelle afspejlinger af, hvordan befolkningen havde det nede på gulvet.

Politiske aktører, især på den traditionelle venstrefløj og inden for NGO-bevægelserne, tog denne nye ideologi til sig. Her var et alternativ til markedsøkonomi og rå kapitalisme. Mange regeringer begyndte også at kigge på problematikken med FN's World Happiness Report som udgangspunkt og inspiration for erhvervslivets stigende anvendelse af andre succeskriterier end profit og bundlinje i de årlige regnskaber.

Nu er der opstået et enkelt problem. Folket på gulvet er ikke imponeret. I hvert fald ikke i Bhutan, hvor GNH blev den herskende ideologi, da landets første demokratisk valgte regering trådte til i 2008.

Efter fem år med lykke som topprioritet og GNH som national ideologi, forstået som en prioritering af folkets psykiske velfærd på bekostning af den økonomiske, gik Bhutan til valg i juli. Valgkampens vigtigste emne (bortset fra forholdet til Indien) var lykkeindekset.

Oppositionen krævede, at man skiftede spor og vendte tilbage til mere traditionelle metoder for at udvikle et land. Det var den åbenbart knapt så lykkelige befolkning meget enig i. Regeringen tabte 30 af sine 45 mandater i parlamentet. Oppositionen gik fra to mandater til 32 i den 47 sæder store lovgivende forsamling. Et jordskredsvalg af dimensioner.

Den nye statsminister Tshering Tobgay blev indsat i begyndelsen af denne måned. Han har lovet at vende tilbage til mere jordnære og traditionelle nationaløkonomiske principper i sin kommende femårsplan.

Tanken om, at en befolknings lykke afhænger af mange andre faktorer end bare de materielle, og at det er en regerings pligt at udvikle lykken, har haft medvind i de senere år med den økologiske bølge og skrækken for klimaforandringer som brændstof. GNH blev lanceret som en modsætning til talknusernes bruttonationalprodukt, GDP. GNH som kvalitet i modsætning til GDP som kvantitet.

GNH-indekset er ligesom et GDP-indeks sammensat af en række forskellige og vægtede faktorer. Den model, som FN brugte i den 170 lange World Happiness Report, tager udgangspunkt i Bhutans politik baseret på ni overordnede domæner, 33 indikatorer og 124 variabler. I stedet for GDP-faktorer som produktion og forbrug hedder de ni hovedområder: mentalt velbefindende, tidsforbrug, aktivitet i nærsamfundet, kulturel diversitet, økologi, levestandard, sundhed, uddannelse og god regeringsførelse.

Med dem som pejlemærker og en grøn indgangsvinkel til alle overordnede spørgsmål har Bhutan stået som rollemodellen over alle. Ved Rio+20-konferencen i 2012 var statsminister Jigme Thinley igen en af hovedtalerne. Hans budskab er, at man opnår højere lykke og bedre livskvalitet ved at prioritere og opfylde andre behov end de materielle. Han har hævdet, at aflæsningerne i GNH-indekset klart har dokumenteret, at større forbrug ikke gør folk lykkeligere.

Sådan så hans egne vælgere ikke på sagen, da de blev spurgt – eller også prioriterer de ikke lykke helt så højt som elektricitet, veje, køleskabe, biler og charterrejser. Lykken er måske ikke kun gods og guld. Men uden gods og guld som livets gulerod har mennesket tilsyneladende svært ved at føle sig rigtigt lykkeligt.