Sig det rigtige, sig det forkerte – og bliv stærkere

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Sig det rigtige, det gør dig ikke klogere. Sig det forkerte, og du får det rigtige at vide og bliver klogere af det. Det prøver jeg at lære mine elever, når vi gennemgår politisk retorik, og de fanger pædagogikken.

De bliver modigere og lærer effektivt gennem deres fejl – i min undervisning er et forkert svar altid bedre end intet svar og et tydeligt tegn på engagement.

Eleverne lærer at kaste sig ud i stoffet, især de aktuelle politiske debatter. Donald Trump er et populært emne. Her lærer man at identificere de klassiske retoriske tricks, ikke for at anvende dem selv, men for at afsløre dem hos andre. Stråmandsargumentation, udenomssnak, personangreb fremfor saglig debat – Trump mestrer the dark arts of verbal combat.

Det er ikke svært at undervise i retorik, når de unge er hooked på faget. De kan bruge det i alle livets facetter, at tale, at overtale, at præsentere overbevisende, at få, hvad man vil have, som jeg plejer at sige til dem. At verden er i opbrud, og ingen ved, hvor de politiske vinde blæser hen, gør kun faget endnu mere spændende og relevant.

Eksaminer nærmer sig. Her skal man naturligvis ikke fyre forkerte facts af, men indtil da er klasserummet et træningslokale. Dembélé går heller ikke efter at lave smukke mål til fodboldtræningen, men først og fremmest efter at blive bedre. Til eksamen, til den afgørende match, viser man, hvad man har lært, og hvordan man har lært af sine fejl.

Det er en stor styrke. At kunne acceptere fejl. I debatter, at give modparten ret og suge den nye viden til sig. »Every man I meet is my superior in some way, and in that I learn from him,« sagde forfatteren Ralph Waldo Emerson. Personligt nyder jeg at lære fra andre, at lytte. Sådan har det ikke altid været, måske er det noget med alderen, man bliver jo ikke dummere med alderen, forhåbentligt.

Unge mennesker har brug for at udtrykke sig politisk, at tale deres sag, fundamentalt i demokratiet, fundamentalt for fremtiden, som tilhører de unge. De har brug for at få stimuleret deres politiske interesse i gymnasiet, lære debatterne at kende, argumenterne, også de skøre, især de skøre.

Hvad var Trumps argument for at tage Grønland? International sikkerhed? Den særlige følelse af at eje noget? Det er jo alligevel bare »a piece of ice«? Når verden går amok, er det vigtigere end nogensinde, at de unge løfter blikket fra mobilen og prøver at forstå. Ellers kommer verden bare til at gå endnu mere amok.

Det handler om dannelse. At lægge øre til modparten, at basere sine argumenter på fakta. At vride sig fri af ekkokamrene, at deltage i demokratiet. At gennemskue populismen som lette løsninger og tomme løfter.

Det handler om at have et »growth mindset«, som den amerikanske psykolog Carol Dweck taler om, idéen om, at evnerne udvikles stærkest gennem øvelse og fejl, at man bliver stærkere af at tage chancer, at deltage frygtløst i debatten, at kunne sige pyt, en af de helt store forcer i livet. Kan man ikke det, bliver livet hårdt, skyggeboksning, en umulig kamp.

Forventningerne til de unge er enorme. De kan få det hele, hvis de vil. Det meste. Og for overhovedet at opretholde den høje levestandard, som folder sig ud omkring os, skal der arbejdes hårdt.

Jeg siger til mine elever, at de skal tage et sabbatår, når gymnasiet er slut. Eller to. Når man er 19 år, tænker man ikke over, at man er 19; når man er 50, tænker man over det som det første, når man vågner. Nyd det, unge mennesker.

Nyd at være nysgerrige. Verden har aldrig været mere interessant, på godt og ondt, du skal ikke nødvendigvis ønske dig at leve i spændende tider.

Ukraine blev angrebet, krigen er i sit femte år, hvordan kunne det ske? Men det skete, og det gælder om at finde belæg for, at det ikke sker igen. Unge tager alting ind, formodentlig for meget, men hellere det, hvem skal ellers redde os fra os selv?

Hvem skal kæmpe for friheden i fremtiden, hvem skal forstå, hvilket ansvar der ligger på dem, og hvilke muligheder?

Sig det rigtige, sig det forkerte, og bliv stærkere. Pyt med det. Hvor ofte ærgrer man sig ikke over noget, man gjorde, noget, man sagde eller ikke sagde? Tænk, hvis man kunne slukke for ærgrelsen? Slukke for tankerne, mylderet, tankestøjen? Det kan man, men det skal læres i en tidlig alder. For os andre er det alt for sent, og vi kan kun lære fra os. Det kan heldigvis også noget.