Husk at investere i den skrøbelige tillidsdividende her i valgkampen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi har ved indgangen til krigens femte år i Ukraine på smertelig vis lært, at der er noget, der hedder den militære sikkerheds-dividende.

Vi har trukket så hårdt på den gennem de seneste årtier, at Nato nu er ved at bryde sammen under brølet fra den unævnelige præsident i USA. Vores opmærksomhed har været andre steder i troen på, at det nok skal gå alt sammen. Prisen er, at fundamentet for vores sikkerhed er truet.

Der er en anden dividende, der er blevet trukket hårdt på gennem de seneste årtier. Det er den politiske tillidsdividende, der sikrer fundamentet for vores demokrati. Tilliden mellem politikerne indbyrdes. Tilliden mellem politikere og befolkning. For ikke at tale om politikernes tillid til borgerne.

Det er forskellige tillidskonti, som der blev sat rigtig meget ind på i de første årtier efter grundloven af 1849. Vi opbyggede demokratiet som et tillidsbaseret folkestyre. Partier blev stiftet, aviser blev udgivet og læst, ligesom foreninger og frivillig indsats sprang op af jorden som erantis af den vinterfrosne jord. Der var demokratisk grøde i luften, og jorden blev vandet med den tillid, der sikrede vækst og udvikling.

Det er gået godt så længe, at vi er blevet lidt tilbagelænede. Men folkestyret bygger på tillid og engagement. Forsømmer vi at vande demokratiet, visner det. Vi må aldrig tage det for givet. Hvert eneste år skal der pløjes, harves, sås og vandes. Eller kommer der misvækst. Er tilliden først brudt, og jorden forgiftet, kan den være næsten umulig at genopbygge. Der skal arbejdes for sagen, hvis vi vil høste afgrøden i fællesskab.

Lige nu står vi over for flere ugers intens valgkamp, hvor bankbogen med tillid skal gøres op. Traktorerne er kørt i marken, fyldt med valgmaterialer og kampagnestof. Det vil vise sig, om politikerne har så meget tillid til hinanden, at de trods uenigheder kan behandle hinanden respektfuldt. Om de har så meget tillid til borgernes evne til at tænke selv, at de kan modstå fristelsen til at komme med vidtløftigheder, de ikke agter at holde, for den slags tærer på tilliden.

Det vil også vise sig, om borgerne fortsat har så meget tillid til politikerne, at de faktisk investerer i demokratiet ved at engagere sig og gå i stemmeboksen. Meget kan vindes, og meget kan tabes i de kommende uger, for tillidsdividenden er skrøbelig.

Torsdag aften kunne vi opleve den første partilederdebat i en samsending mellem DR og TV 2. Bortset fra nogle få nederdrægtigheder fra den yderste højrefløjs benhårde repræsentanter var det en opløftende debat. Partilederne opførte sig generelt tillidsvækkende i pløjekonkurrencen, trods de naturlige uenigheder.

Kun få gange oplevede vi de øjeblikke, hvor jeg normalt plejer at slukke, nemlig dér, hvor de lægger hinanden ord og politik i munden i stedet for at forklare, hvad de selv står for.

Men jeg holdt ud, for de kom hurtigt videre. Alle forsøgte at sætte egne dagsordener, og sådan skal det være. Partilederrunden mundede ud i, at de skulle give sidemanden M/K gode råd til at komme helskindede gennem en lang valgkamp. Det blev gjort med smil og varme. Lad os håbe, at varmekilderne er vedvarende!

Jeg er bekymret for tillidsdividenden og alligevel fortrøstningsfuld. Jeg glæder mig som sædvanlig til at følge valgkampen tæt. Husk, at når du møder de ivrige kandidater på gader og stræder, skal du klappe dem på skuldrene og sige tak for, at de tager en tørn for demokratiet. Det er en investering i tillidsdividenden, som der slides alt for hårdt på, hvis vi bare skælder ud og vender ryggen til.

Folkestyret skal vandes med tillid i de kommende uger. Det er alt for vigtigt til blot at være et anliggende for politikerne. Det er dit og mit, og det er vores frø og stemmer, der skal sammensætte det kommende Folketing.