Dramaet om borgmesterkæderne har fyldt mere i valgkampen end samtalen om, hvor kommunerne skal hen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Når vi i dag går til valg, lukker vi en valgkamp, der på overfladen lignede de tidligere. De samme klassiske temaer fyldte. Velfærd. Skat. Skole. Ældre. Klima. Men noget har alligevel været anderledes. Det har ikke så meget handlet om politik som om personer. Magtspillet i toppen har fyldt mere end samtalen om, hvor kommunerne egentlig skal hen.

Det tydeligste tegn er dramaet om borgmesterkæderne. Hele 26 borgmestre genopstiller ikke, og det har sat ekstra tryk på spekulationerne om, hvem der kan samle flertal, hvem der kan pege på hvem, og hvem der står stærkest i morgen. Samtidig har fremkomsten af flere nye borgerlige partier ændret dynamikken. De har udfordret de etablerede partier, flyttet grænserne for, hvad der diskuteres, og drejet meget af debatten over mod personer, profiler og lokale magtkampe. Det er naturligt, at opmærksomheden samler sig dér. Alligevel gør det samtalen snævrere. I stedet for at diskutere retning har vi talt om roller.

Det har haft en pris. Mange af de områder, der præger hverdagen i kommunerne, glider hurtigt ud af synsfeltet, når valgkampen bliver personfikseret. Det gælder foreningslivet, fritidsområdet, de lokale fællesskaber og kulturen. Det er alt sammen områder, der ikke skaber overskrifter, men som bærer meget af det, der får en kommune til at hænge sammen. Og som betyder langt mere for borgernes hverdag, end hvem der ender med borgmesterkæden.

Netop derfor bliver de kommende fire år afgørende. Kommunerne oplever stadigt større pres på deres økonomiske råderum. Der er brug for løsninger, der går på tværs af områder. Her spiller kulturen en rolle, som ofte bliver undervurderet. Den skaber trivsel hos børn og unge, gør en forskel for ældre, styrker lokalsamfund, giver erhvervslivet et løft og gør kommuner mere attraktive at bo i. Kultur handler om langt mere end arrangementsoversigter. Det er et politisk værktøj, som valgkampen slet ikke har afspejlet.

Når stemmerne er talt op, begynder det rigtige arbejde. Det er her, prioriteringerne kommer, og de bliver svære. Min bekymring er, at hvis den politiske samtale fortsætter med at handle om positioner og personsager, så mister vi blikket for, hvad der faktisk betyder noget for borgerne.

For kommunerne står ikke stille. De kæmper med faldende børnetal, mistrivsel, mangel på arbejdskraft og krav om grøn omstilling. Der er brug for politiske valg, der rækker længere, end denne valgkamp har gjort. En borgmesterkæde giver adgang til magten, men ikke automatisk en vision. Det er noget, man skal formulere, fastholde og insistere på.

Derfor er det mit håb, at valgdagen i dag kan blive et startskud til en anden samtale. En samtale, hvor byrådene ser bredere end de temaer, der dominerede valgkampen. Hvor udviklingen af kommunerne får lov at fylde mere end spekulationerne om, hvem der fik hvilke poster.

Kommunalpolitik er konkret. Det handler om børn, ældre, skoler, erhvervsliv, kultur og fællesskab. Det handler om de steder, mennesker mødes, og om de valg, der former hverdagen. Det er her, forskellen skabes. Ikke gennem dramaet i en valgkamp, men gennem retning og prioritering i de fire år, der kommer.

Mit ønske er, at de nyvalgte byråd tør bruge den mulighed. At de styrer efter det lange sigt. At de tør se værdien i de områder, der sjældent larmer, men som betyder mest. Det er det, der i sidste ende afgør, hvordan vores kommuner kommer til at se ud.