Kan vi ikke få bare et øjebliks ro fra verdens største pattebarn?
Trump har spredt sig som en virus, der fortærer vores modstandskraft og handlekraft. For at slippe ud af hans kviksand af kaos, skal vi som en anden narkoman på afvænning. En påskedetox, kunne man kalde det.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg er sikker på, jeg ikke er alene om det her.
Men jeg er simpelthen så træt af at høre på Donald Trump og alt hans pladder og alle hans løgne og alle hans tåbelige indfald og alle hans trusler og alt hans selvovervurderende braldren.
Når jeg vågner, er det første jeg mødes af, når jeg åbner min telefon, computer eller radio, en eller typisk flere nye kaskader af en tilsyneladende uendelig strøm af gylle.
Gylle fra verdens største pattebarn, der af uforklarlige grunde er havnet foran verdens største mikrofon, nemlig det amerikanske præsidentembede.
Det er ikke til at holde ud. En hysterisk, opmærksomhedshungrende karikatur, der desværre er blevet meget virkelig virkelighed.
Så er det told, der skal indføres, så er det told, der skal sættes på pause, så er det Grønland, han vil overtage, så er det et universitet, han vil lukke, så er det nogle nye, han har set sig sur på og vil straffe. Så er det en ny magtkamp, han vil vinde, så er hans forfængelighed såret over et portræt, så er det en ny krig, han vil starte, så er det et nyt land, han vil sælge, så er det en ny allieret, han pisser på, så er det et nyt øgenavn, han har givet en modstander.
Det fortsætter og fortsætter og fortsætter. Mens aktiemarkederne kollapser, mens andre bliver rigere, mens uroen øges, mens krigene spidser til, mens det eneste, han opnår, er mere kaos. Og mere fokus på ham selv.
Jeg vil have ro. Ro fra Trump.
Det er bare så svært at kigge væk. Han er trods alt stadig præsident for USA. Men Trump lever af opmærksomhed. Han hersker i kaos. På den måde har han vundet for længst. Han har spredt sig som en virus og nedbrudt vores immunforsvar. Og vi har givet ham alt det, han drømmer om: Vores udelte opmærksomhed. Dans siger han – og vi danser.
Skulle vi ikke bare ignorere ham? Ignorere hans regering? Ignorere hans land?
Jeg tror det. For vi kan ikke besejre ham med fakta. Traditionel politisk logik er sat ud af kraft. Argumenter har ingen magt. Det er blot mere benzin på bålet. Hvis business as usual virkede, så ville han aldrig været blevet præsident i første omgang. Så ville han aldrig være blevet valgt igen. Selvom det nu var endnu mere åbenlyst hvilken monstrøsitet, han er.
I stedet skal vi fokusere på os selv. For sandheden er jo, at når vi bruger båndbredde på Trump, så bruger vi ikke båndbredde på at skabe de alternativer, der helt åbenlyst er brug for. Han suger alt ilt ud af lokalet, skaber et iltsvind, der truer vores samfundsmodel.
Han har gjort os afhængig af det show, han fremfører. Hvad siger han mon i dag? Hvem står nu for tur? Hvordan påvirker det mig? Man kan ikke kigge væk. Vi er reduceret til narkomaner, der er afhængige af hans freakshow. Og så længe vi er det, er vi i hans vold.
Derfor skal vi på afgiftes. Vi skal på detox. Vi skal genopbygge vores modstandskraft og handlekraft. Genopbygge vores immunforsvar. Vi skal tage definitionsretten tilbage. Lad os bruge påsken på en Trump-detox. Jeg tror vitterligt, vi alle trænger til det.