Europa skal ikke bruge tid på Trumps toldsatser, men finde ud af at samle sig og udnytte sit Trump-øjeblik

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Alle har haft travlt med at kigge i krystalkuglen og opstille scenarier for Trump 2.0. Men alle tog fejl. Trump 2.0 er i en helt anden liga end Trump 1.0. Bare tag den måde, hvorpå præsident Donald Trump ydmygede Ukraines Zelenskyj for rullende kameraer og satte spørgsmålstegn ved, hvem der var aggressor og offer i krigen i Ukraine.

Største overraskelse knytter sig imidlertid til Grønland. Trods Trumps budskab om at købe Grønland i Trump 1.0 var der ingen, der troede, at han ville sætte handling bag ordene. Netop dét må siges at være det egentlige maskefald under Trump 2.0, hvilket har fået mange europæiske ledere til at argumentere for at gøre Europa uafhængigt af USA.

Konsekvensen er, at europæisk politik er kommet på speed. Nye tiltag, som tidligere var helt urealistiske, vedtages nu med lynets hast. Tag EU’s forsvarspakke på 800 mia. euro (ReArm Europe), Friedrich Merz’ indsprøjtning af kapital til det tyske forsvar eller Storbritanniens Keir Starmer, der pludselig rykker tættere på EU. Og i Danmark holder politikerne sig heller ikke tilbage. I weekenden åbnede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sågar for et muligt euro-medlemskab.

Alt peger i retning af, at der også vil være opbakning blandt europæerne til fortsat at udbygge EU-samarbejdet. En spritny måling fra det franske le Grand Continent viser i hvert med al tydelighed, at også den europæiske befolkning oplever et ”Trump øjeblik”. 51 pct. af europæerne ser på USA som en fjende, kun 9 pct. som ven. 66 pct. af europæerne er af den opfattelse, at verden vil blive et mindre sikkert sted med Trump. Støtten til EU stiger proportionelt med, at europæerne tager afstand til USA. 70 pct. giver udtryk for, at Europa skal kunne forsvare sig selv.

Lige op til det danske EU-formandskab den 1. juli er der stor sandsynlighed for, at tempoet blot vil blive sat yderligere op. Her vil det polske præsidentvalg være afviklet, og Friedrich Merz’ regering vil være rykket ind i regeringskontorerne. Endnu mere afgørende er Nato-topmødet i Haag, som finder sted i slutningen af juni. Her skal europæerne have klare svar på hånden, når det gælder uafhængigheden. Det gælder i høj grad også ét af de vanskeligste: Hvordan kan Europa blive uafhængigt, når man her og nu er så afhængig af USA.

Ikke overraskende vil også de kommende måneder blive domineret af forsvars- og sikkerhedspolitik samt naturligvis Ukraine. Når man ser på EU’s muligheder for at blive uafhængigt, er der imidlertid også et økonomisk område, som må hentes frem fra EU’s gemmer, nemlig fuldendelsen af EU’s indre marked. Liberalisering af EU’s kapital, tjenesteydelser og energi er nemlig aldrig blevet gennemført af hensyn til den nationale suverænitet.

I Trumps verden er situationen imidlertid en anden, og EU har ganske enkelt ikke råd til at sabotere sin egen økonomi. Den tidligere centralbankchef Mario Draghi har for nylig fastslået, at EU ved ikke at fuldende det indre marked udsætter sig selv »for større skader end dem, som Trumps tariffer ville kunne gøre«.

Den internationale valutafond er gået skridtet længere og har sat tal på: De interne barrierer i EU svarer til, at EU påfører sig selv en told på 45 pct. på industrivarer og 110 pct. på tjenesteydelser. Frem for at bruge så meget tid på at diskutere Trumps toldsatser bør EU kigge indad og også på dette område udnytte Trump-øjeblikket.