Forkælede Danmark skal investere langt mere i Grønland
Ligesom vi har snorksovet, når det kommer til vores nationale forsvar, har vi, når det kommer til Grønland, i alt for lang tid været dum-naive i Danmark.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har hørt forskellige aktører brokke sig over det bloktilskud, som Danmark i mange år hvert år har ydet til Grønland.
Det er pinligt at høre på. For i virkeligheden burde vi give langt mere.
Udover at bloktilskuddet har været en særdeles god investering (som blandt andet har sikret Danmark geopolitisk slagkraft langt ud over vores størrelse), og udover at det da også bare er på sin plads, at vi støtter et land, vi på mange måder har gjort ondt, er klynken over bloktilskuddet udtryk for den samme uansvarlighed og forkælethed, som i mange år prægede vores tilgang til Forsvaret. Et forsvar, som har været stærkt underfinansieret i årtier og i dag er i en forfatning, hvor vi ikke meningsfuldt kan forsvare os selv.
Vi har – både når det kommer til Forsvaret og til Grønland – ydet så lidt, som vi kunne slippe afsted med – og tilmed brokket os over det – i stedet for at se realiteterne i øjnene.
Vi har tænkt kortsigtet, og vi har svigtet muligheden for at opbygge en reel og god relation til Grønland og grønlænderne, der i stedet med god ret er lede og kede af danskernes evige halvhjertede, men ikke desto bedrevidende patronisering.
Sandheden er, at det i langt højere grad er Grønland, der er et aktiv for Danmark, end det er Danmark, der er et aktiv for Grønland.
Hvor Danmark som en muslingebanke, der er hævet lidt over havbunden, mest af alt er en geopolitisk nulbon, er Grønland med sine strategiske ressourcer og sin strategiske placering det modsatte.
Det er der alt for mange, der ikke forstår. Eller i hvert fald ikke har forstået tids nok.
Ikke før Trump nu igen – lidt mindre direkte end sidst dog – siger, han vil købe Grønland. Ikke før Kina i årevis har forsøgt at øge sin indflydelse i Grønland, blandt andet med diverse mineprojekter. Ikke før det nærmest er for sent.
For sandheden er stadig også, at Grønland for nuværende ikke kan klare sig alene. Men den sandhed betyder dog ikke, at Grønland ikke kan klare sig uden Danmark.
Det er det, vi skal forstå.
Der er andre, der kan spille den rolle i Grønland, som Danmark har spillet. Sandsynligvis er det ligefrem nogen, der kan spille den bedre. Ikke for Danmark, det er helt sikkert. Og måske heller ikke for grønlænderne?
Derfor haster det – ligesom med Forsvaret – at vi investerer langt mere. Det haster, at vi tager relationen langt mere alvorligt. Det haster, at vi forstår, hvad det er, der er på spil. Og det kræver kolde kontanter. Men det kræver også en helt andet tilgang til Grønland end den, Danmark hidtil har praktiseret.