Regneark er ikke det, der skal forbedre miljøet
Tillid er nøgleordet – ikke mindst tilliden til myndighederne. Der kan USA godt nok lære noget af de nordiske lande.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
De seneste par dage har jeg været i fint selskab med den danske ambassadør i USA, Christina Marcus Lassen, guvernøren i min stat, Jay Inslee, den ene direktør efter den anden for store, nordiske virksomheder. Alle holdt de oplæg på en konference på Nordisk Museum i Seattle under titlen ”Nordic Innovation Summit 2023”. Den ene amerikaner efter den anden indtog scenen og hyldede de nordiske lande og fremhævede tillid og samarbejde som to ting, USA kan lære af Danmark og vores nordiske nabolande, når det drejer sig om innovative, bæredygtige initiativer.
To dage inden konferencen tog jeg min 12-årige søn med til Architecture Hall på min gamle arbejdsplads University of Washington. Her holdt Martine Reinhold Kildeby, head of strategic partnerships for Bloxhub i København, en gæsteforelæsning under titlen ”Copenhagen Blox and Bloxhub: Nordic Hub for Sustainable Urbanization”.
Over for en måbende tilhørerskare fortalte Kildeby, hvad Bloxhub er, og hvordan private og offentlige institutioner og virksomheder samarbejder – om grønnere og innovative løsninger.
Efter forelæsningen spurgte jeg Martine Kildeby: Hvad er de største udfordringer, når I samarbejder med amerikanerne?
Svaret kom prompte og uden tøven: »Tillid.«
Tillid. Et lille ord med en stor betydning. Graden af tillid i Danmark er generelt høj. Den danske befolkning stoler på deres autoriteter og har tillid til, at de vil befolkningen dens bedste. Det samme er bestemt ikke tilfældet for den amerikanske befolkning, hvor mistro og en årvågen væren på vagt er bagt ind i dna’et.
Jeg havde min søn med til forelæsningen for at vise ham, hvilket fantastisk land han kommer fra.
»Hvad fik du ud af forelæsningen,« spurgte jeg, da vi forlod bygningen.
»Alt er forbundet,« svarede han. Og så talte vi om, hvor mange instanser det at plante et træ ved siden af en bænk i byen involverer, og kom frem til, hvor vigtigt det er for forskellige grupper at kunne samarbejde.
På konferencen på Nordisk Museum hørte jeg om elektriske både, grøn stål, gødning, elektriske trucks, spildevandsanlæg, vindturbiner, byplanlægning, cirkulær økonomi og meget mere. Men det, der gik igen, var to ting. Alt er forbundet. Og tillid. Private og offentlige organisationer må kunne samarbejde, og for at kunne samarbejde må man have tillid til hinanden.
Samarbejde og tillid. Dét ligger i vores dna i de nordiske lande. Det er en integreret del af, hvorfor og hvordan vores samfund fungerer. Historisk har de nordiske lande været nødt til samarbejde for at kunne omstille sig hurtigt. Den indstilling kommer os til gavn, når det drejer sig om bæredygtige, innovative idéer.
Men samarbejde og tillid ligger langt fra grundidentiteten i USA. I nordiske lande er nøglen til succes samarbejde, for USA er det konkurrence. Noget så blødt som en følelse, tillid, er alfa og omega, ikke regneark, love og regler, som også er vigtige, men ikke det vigtigste. Samarbejde og tillid får projekter til at lykkes, følelsen af at kunne stole på hinanden er grundstenen, når der skal findes løsninger.
Men der er håb. For er der noget, amerikanerne har tillid til, så er det økonomisk gevinst. Ligesom københavnerne ikke cykler, fordi de gerne vil gøre noget godt for miljøet, men fordi det er det mest praktiske, så vælger amerikanerne grønne løsninger – fordi det giver økonomisk mening. De nordiske lande har innovative idéer og kan samarbejde.
Til gengæld er USA i kraft af at være verdens største økonomi, have ressourcer og plads et attraktivt marked. Derfor opretter den ene nordiske bæredygtige virksomhed efter den anden afdelinger i USA. Når nordiske virksomheder giver amerikanerne mulighed for at vælge en grøn, bæredygtig løsning til, som samtidig giver økonomiske fordele i modsætning til traditionelle ”sorte” løsninger, så er amerikanerne villige til at lave ændringer og indgå i en industriel symbiose.
Lovgivning, research og industrier må samarbejde – for alle befolkningers trivsel. De nordiske lande kan ikke sidde for højt på deres tro på, at alle lande skal implementere bæredygtige løsninger the nordic way: Regeringer og forskellige kulturer implementerer og lærer forskelligt. Det vigtigste er ikke, at verden gør som de nordiske lande. Det vigtigste er at skabe bæredygtige forandringer – til gavn for hele kloden og dens befolkning.