Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliver min datter bremset af kvoter?

Glædelig kampdag, Leonora: Du risikerer at “ligestillingen” vinder, og du bliver fravalgt på grund af dit køn.

Glædelig kampdag derude til kvinder såvel som mænd. Ligestilling er vi nemlig fælles om. Jeg har brugt dagen på at se på min datters lille, smukke ansigt og fundere lidt over, hvilket samfund jeg ønsker, hun skal vokse op i.

Gid hun må blive set som sig selv, først og fremmest. Som et menneske med evner, passioner og lyster. 

Desværre tyder meget i tiden på, at hun først og fremmest bliver set som pige – og senere som kvinde. Hvis hun om 30 år vil ind i en bestyrelse, bliver hun så lagt i bunken “kvinder”, allerede før nogen har læst hendes cv?

Hvis hun vil være musiker, bliver hun så først kategoriseret som “kvindelig kunstner”, før spillestedet overvejer, om hun er dygtig? Tænker de på hendes køn i forhold til en kvote, før de lytter til hendes budskaber?

Hvis hun vil være håndværker, bliver hun så set som “kvindelig murer” – eller bliver hun vurderet for sine hænders arbejde?

Der er brug for kamp for ligestilling i Danmark. Men at indføre kvoter og optællinger baseret på køn er så helt hen i vejret misforstået, at jeg gruer for fremtidens kvinder. 

For jo flere kvoter, vi sætter op i samfundet, jo flere steder bliver lille Leonora vurderet på sit køn før sine evner. 

Jo flere steder vil det være vigtigere, at hun er kvinde, end at hun er dygtig. 

Frem for fair og lige konkurrence alle mennesker imellem er vi ved at lave to samfund, to konkurrencer, hvor mænd og kvinder deles op og aldrig sammenlignes med hinanden. 

Hvis der skal findes 10 mennesker til en arbejdsplads, skal de fem være kvinder, og de fem være mænd. Så deles alle ansøgere op i køn, og derefter vælger man de fem bedste kvinder og de fem bedste mænd. Men hvad nu, hvis kvinde nr. seks er mere kvalificeret til jobbet end mand nr. fem? Så bliver hun valgt fra, alene fordi hun er kvinde. 

Hvor er ligestillingen i det?

Hvordan skal jeg forklare min datter, at hun skal gøre sig umage, gøre sig dygtig og udleve sine drømme, hvis hun kan blive bremset af en kvote, længe før nogen har forholdt sig til, hvem hun er, eller hvad hun kan?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.