En helt ny slags videnskab er her

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er behov for, at vi taler om en helt ny aktivitet ved universiteter overalt i den vestlige verden. Det drejer sig om løgnologi. En alternativ måde at etablere akademisk viden, der skarpt adskiller sig fra de klassiske.

I den klassiske videnskab er konklusionen et produkt af et omhyggeligt arbejde med at udvikle og teste antagelser. I løgnologien forholder det sig lige omvendt: Man begynder med at skrive konklusionen. Derpå skaber man ved en omhyggelig kuratering af data og teorier en slags belæg for, at den løgnologiske konklusion – man i sin tid skrev som det første – er sand.

I klassisk videnskab må man regne med, at en god del af ens kolleger til hver en tid er beskæftiget med at modbevise de konklusioner, man har fremlagt. I løgnologien forholder det sig omvendt.

For det første kan løgnologiske teorier i udgangspunktet ikke modbevises. Hvis man for eksempel siger, at patriarkatet ikke er noget væsentligt problem i Danmark (det er en af løgnologiens mest klippefaste konklusioner, at patriarkatet er et enormt problem), er modreaktionen, at det ene og alene tjener til at bevise den teori, man kritiserer. Fordi det viser, at patriarkalske strukturer gør kritikere blinde for deres egne privilegier og den undertrykkelse, der finder sted.

Hvis en løgnolog har været så uforsigtig at anvende hårde data, og den videnskabelige kritik for eksempel viser, at tallene er fejlagtigt behandlet og analyseret, eller at de er tolket helt urimeligt, er modtrækket at kalde kritikken for hadtale.

I klassisk videnskab hedder den form for kritik ikke hadtale. Den hedder falsifikation og er en helt normal standardprocedure.

I løgnologien skriver man kort sagt konklusionerne først, og de kan aldrig modbevises.

Derfor ville det i teorien være let at se, på hvilke institutter ved vore universiteter der udføres megen løgnologi. Alt, hvad det kræver, er en opgørelse over, hvor stor en del af instituttets aktiviteter der består i at falsificere løgnologiske resultater. Og en opgørelse over, hvor ofte en løgnologisk påstand må tages af bordet, fordi den er blevet afkræftet af andres forskning.

Mit gæt er, at påstande inden for kønsforskning, migrationsforskning og enhver form for ”forurettelsesstudier” grundlæggende er løgnologiske. Fordi der for det første er tale om påstande, hvor konklusionen er skrevet først. For det andet er tale om påstande, der ikke kan falsificeres. For det tredje er tale om påstande, der aldrig forsøges falsificeret. Og hvor forskerne for det fjerde aldrig vil anerkende, at deres påstande er blevet falsificeret (det sidste er således en slags videnskabelig pendant til trumpismen. Her anerkender man heller ikke, at man efter de klassiske regler er blevet slået).

Hvad er det dybere formål med løgnologien?

Man kan sige, at der er to.

Det første formål med løgnologien er det mest banale: at forsøge at knæsætte løgnologiske påstande som klassiske sandheder i den brede offentlighed. Det vil sige sandheder, der er nået gennem klassiske, videnskabelige metoder – og som må falde, hvis de ikke holder til at blive efterprøvet.

Løgnologiske påstande, der konstant søges udbredt som klassiske sandheder i den brede offentlighed, er typisk offerhistorier. At kvinder er ofre for mænd. At mennesker med lave indkomster er ofre for mennesker med høje indkomster. At indvandrere fra MENAPT-landene er ofre for etniske danskere. At muslimer er ofre for kristne. At sorte er ofre for hvide. At de ikkevestlige lande er ofre for de vestlige lande.

Det andet formål er mere subtilt: at bruge løgnologi til at gaslighte almindelige, fornuftige mennesker og de almindelige, fornuftige erfaringer, de gør sig i omgangen med verden.

Gaslighting er en psykologisk manøvre, hvor man forsøger at få et andet menneske til at tvivle på sine egne oplevelser og erfaringer. Hvis man har set filmen ”Gaslight” – som begrebet er opkaldt efter – kender man mekanismen: Den onde ægtemand Gregory driver sin kone Paula til vanvid ved konsekvent af hævde, at de ting, hun oplever, er indbildning.

I virkeligheden er der næsten ingen mænd og kvinder, der oplever et uretfærdigt og ødelæggende patriarkat – for det findes ikke i den danske flertalskultur. Men løgnologien siger – i form af ”ekspertinterview” i medierne – at det er en forkert oplevelse, og at samfundet faktisk er enormt uretfærdigt.

I virkeligheden er der næsten ingen danskere, der oplever grov, økonomisk udbytning. For vi har levet i et gennemsocialdemokratisk samfund i over 100 år. Men løgnologiens påstand – igen i form af ”ekspertinterview” – er, at det er en forkert oplevelse. For samfundet er – igen – faktisk enormt uretfærdigt.

I virkeligheden er indvandrere fra MENAPT-landene dydsmønstre, selv om retssalene ved landets byretter er fulde af dem. For løgnologien kan fortælle, at hvis indvandrerne kom fra den danske middelklasse – hvad de jo ikke gør – ville de være lige så lovlydige som den danske middelklasse.

I virkeligheden er det muslimske hovedtørklæde ikke udtryk for, at undertrykkelse af kvinder er en bærende søjle i islam. For løgnologien kan fortælle, at i Danmark går de muslimske kvinder med et særligt frihedstørklæde, der intet har at gøre med de tørklæder, kvinderne brænder i Teheran.

Når løgnologi bruges som ekspertudsagn i medierne, er det altid for at gaslighte almindelige borgere til, at løgnologiske mærkesager – der typisk også er røde mærkesager – er lig med kolossale problemer, det er påtrængende vigtige at få løst. Og at reelle problemer, som løgnologerne har påført Danmark, ikke er andet end hysteri og falsk bevidsthed.

Løgnologi er utrolig skadelig for Danmark. Fordi den altid bruges til at påtvinge borgerne et venstreorienteret verdenssyn eller en venstreorienteret problembevidsthed ved hjælp af manipulation eller gaslighting.

Jeg synes i virkeligheden, at både universiteter og medier skulle holde lidt mere øje med løgnologien. For eksempel ved at stille skarpt på metoden med at skrive konklusionen først og med at afvise selv muligheden for falsifikation.

Men det må de selvfølgelig selv ligge at rode med. Jeg er bare en simpel politiker. At blive mere opmærksom på løgnologien tror jeg dog er et første, vigtigt skridt til at tage et opgør med den.