Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Højkultur til lavpris. Og så på papir. Det var tider ...

I dag er det omvendt. Men engang fik man noget af det bedste til menneskepris.

Jeg har ved flere lejligheder skoset træk og tendenser fra 1960’erne og 70’erne, herunder abonneret på den kritik, at den toneangivende venstrefløj opførte sig som pilgrimme, opsatte på at vende det ordinære og borgerlige liv ryggen og gøre ungdommeligt oprør mod almindeligheden. Oprøret blev erklæret i fællesskabets navn, men da det viste sig, at oprørerne bare var mennesker, kom det til at handle om at realisere sit inderste, autentiske jeg, befriet fra alle normalborgerlige normer og forventninger.

Sådan sejrede ungdomsoprøret ad helvede til: Da det gik fra kollektivisme til egocentrisme. At kulturliberalismen – og wokebølgen – så overtog selvbetagelsen op gennem 90’erne til i dag, gjorde den ikke sundere, bare mere udbredt.

Men én god ting kom der dog ud af 60’erne og 70’erne: Gyldendals Bekkasinbøger, opkaldt efter en langnæbbet vadefugl.

Her bliver jeg muligvis en kende nostalgisk. Husker, at de stod i mine forældres bogreol. De lignede næsten børnebøger med deres farverige, grafiske omslag, men et hurtigt kig i dem var nok til at konstatere, at de var for voksne. Jeg stillede dem tilbage, men læste en håndfuld, da jeg begyndte at interessere mig for den slags nogle år senere: Villy Sørensens ”Ufarlige historier”, Knut Hamsuns ”Sult”, Albert Camus’ ”Den fremmede”, Franz Kafkas ”Slottet”, André Gides ”Jordens frugter”.

De var svære og kantede, men gjorde nok derfor desto større indtryk på en ung og uprøvet sjæl.

Hvad sker der for civilisationen, når den fjerner sig fra fysisk skriftlighed og muterer til digital mundtlighed? Det spørgsmål er der endnu ingen, der tør svare på.

Så gik der 30 år, nogle af jer kender måske oplevelsen. Så slog jeg et smut forbi et af Københavns bedste antikvariater, og her lå de pludselig fremme på disken og lyste op med deres karakteristiske syv horisontale striber: orange-rød, grøn-rød, lilla-rød, grøn-blå, sort-lilla, orange-sort, blå-sort, brun-sort, sort-hvid. Og bing, så var jeg tilbage ved mor og fars reol.

Der var også nogle af de første bind med mere abstrakte omslag, dem er jeg ikke fan af. Jeg steg på Bekkasinbølgen, da den blev grafisk og sådan kommunistagtig i æstetikken. Jeg var naturligvis nødt til at købe et par stykker til samlingen for en slik.

Det var akkurat meningen med bogserien: højkultur til lavpris. Bekkasinserien udkom med 96 titler fordelt på 121 udgaver og 123 bind spredt over 17 år. Et forsigtigt gæt er, at der fra den første i 1962 til den sidste i 1979 blev udgivet ca. en million Bekkasinbøger. Jeg vil sige, at de er ligefrem smukke.

Det er klart, at man naturligvis ikke kan lave sådan noget i dag, hvor det meste er dyrt og dårligt og lige til at smide væk efter brug. Her var indholdet derimod i orden og var en koket blanding af kendt og ukendt med vægt på modernistisk litteratur. Selv navnet er en smule underligt, og serien skulle egentlig have heddet Svalebøger. Men Gyldendal ville vist gerne stikke lidt ud – ja, det var dengang.

I ”Billigbog og højkultur – Gyldendals Bekkasinbøger”, udgivet af Forening for Boghaandværk, fortæller Felix Rothstein m.fl. historien om den unikke bogserie, og det er mærkeligt – eller meget sigende – at den ikke har fået nogen opmærksomhed. Hvem interesserer sig for billigbøger i dag?

Rothstein trækker en interessant linje tilbage til opfindelsen af bogtrykkerkunsten i 1400-tallet. Selvfølgelig har der eksisteret bøger i lommeformat før det. Præster, munke og fine folk havde dem liggende eller stående; de var kostbare og sjældne afskrifter og kopier. Men det var for alvor den nye trykketeknik, der satte skub i udviklingen, først kom Bibelen, så kom resten. Pludselig kunne europæerne trykke og sælge bøger til en helt anden pris end førhen og for et hastigt voksende publikum. Der opstod på kontinentet et hidtil ukendt marked for boghandel og forlagsvirksomhed fra Venedig til Viborg.

Som den nævnte udgivelse også beretter om den danske forlagsscene, fandtes der andre bogserier end Gyldendals i 1950’erne. Fremad havde stor succes med Fremads Folkebibliotek, som satsede på folkelige bøger til et bredt publikum, men de var ikke designlækre. Dét var Bekkasinerne, som fulgte efter Gyldendals Tranebøger og Uglebøger og var designet af Austin Grandjean. Bekkasinerne var dyrere end de andre billigbøger, men også trykt på bedre papir og hæftede i ryggen.

Da billigbogsmarkedet eksploderede i 60’erne, piblede det frem med bogserier: Stig Vendelkærs SV-bøgerne, Aschehougs Minerva-bøger, Schønbergs Lommeelefanter, Borgens Billigbøger, Hasselbalchs Billigbøger, Sesam Biblioteket o.a. Når Gyldendal to gange om året udsendte et separat billigbogskatalog, blev det trykt i en halv mio. eksemplarer. På trods af konkurrencen fra tv og radio blev der langet bøger over disken som aldrig før.

Den tid er endegyldigt forbi. For som Felix Rothstein skriver i et perspektiverende afsnit om bog vs. lydbog (som flere og flere foretrækker), så rykker sidstnævnte ved forståelsen af bogen som fysisk genstand, dvs. som noget, man kan tage og føle på, lave understregninger i, stille frem, prale med og pudse sin hukommelse af med. Den forståelse af bogen har været gældende i et halvt årtusinde, hvis ikke længere.

Hvad sker der for civilisationen, når den fjerner sig fra fysisk skriftlighed og muterer til digital mundtlighed? Det spørgsmål er der endnu ingen, der tør svare på.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.