Danske soldater skal hyldes for deres indsats i Afghanistan

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I løbet af den seneste uge har vi været vidne til Talibans overtagelse af Afghanistan, og udviklingen er åbenlyst stærkt bekymrende.

Jeg er ligesom alle andre trist over den måde, krigen afsluttes på. Alligevel mener jeg, det er forfejlet, når visse medier og politikere karakteriserer verdenssamfundets indsats i Afghanistan som spildt. Det er for ensidigt og i mine øjne en forkert konklusion på alt det, de udsendte opnåede i landet.

Vi skal huske, hvorfor vi tog til Afghanistan i første omgang: Da Osama bin Ladens terrorister den 11. september 2001 fløj ind i World Trade Center og Pentagon, efterlod det hele den vestlige verden i rædsel. Vi tog til Afghanistan på et klokkeklart FN-mandat for at fjerne det styre, der muliggjorde, at Osama bin Laden kunne træne terrorister. Og den mission blev løst. Al-Qaeda og bin Laden blev bekæmpet og har siden ikke kunnet finde fodfæste. Overvej, hvor mange Osama bin Ladener verden potentielt er blevet forskånet for, fordi verdenssamfundet greb ind.

I løbet af missionen blev endnu et mål tilføjet – kunne vi opbygge og udvikle Afghanistan og landets forfatning på en måde, så den ville respektere menneskerettigheder og demokrati, og som ville være robust i mødet med fremtidige udfordringer? Nation-building blev tilføjet som sekundært mål. Og nej, den del af missionen lykkedes ikke. Men vi må ikke glemme nuancerne. Nation-building er ikke et enten-eller-spørgsmål. Det er rigtigt, at vi i samarbejde med det afghanske folk og deres politikere ikke har formået at opbygge en stat, der kan holde Taliban fra magten, men det betyder ikke, at indsatsen har været forfejlet. De seneste 20 års militære tilstedeværelse i Afghanistan har muliggjort opblomstringen af idéer og værdier, der ikke tidligere var mulig – langt flere har fået en uddannelse, kvinder har fået rettigheder, og børn har kunnet være børn – en middelklasse blev født!

Vi ser desværre tilbagegang på flere fronter. Mange af dem, der har fået en uddannelse, risikerer at komme i fængsel eller vil forsøge at flygte fra landet. Men det betyder ikke, at alt vi opnåede i Afghanistan nu er værdiløst. Hver dag i frihed fra Taliban har haft en kæmpe betydning for den pige, der har gået i skole, den kvinde, der måtte køre bil, og de afghanere, der i det hele taget har kunnet ane en lysere fremtid. Vores soldaters indsats gjorde en enorm forskel for den almindelige afghaner i Danmarks operationsområde.

Når jeg har talt med nuværende og tidligere udsendte, fortæller de mig, at afghanere ønsker fred mere end noget andet. Både Taliban og de allierede kan skabe fred, men jeg tror ikke, afghanerne frivilligt vil gå tilbage til den måde, tingene var på inden 2001, da Taliban sidst var ved magten. Jeg tror, at de generationer af afghanske unge, der har oplevet en bedre tilværelse, vil kunne påvirke tingene i en positiv retning de næste mange år.

Taliban har lært, at Vesten ikke finder sig i, at Afghanistan er et arnested for terrorisme. Vi har vist, at vi er klar til at gribe ind, og jeg er sikker på, at verdenssamfundet vil gøre det igen, hvis det bliver nødvendigt. Vi har vist afghanerne, at et bedre liv er muligt. Vores godt 12.000 udsendte, både de 44 døde, over 200 sårede og alle de uskadte og deres familier, fortjener vores respekt og ubetingede hyldest!

Frygten for at fejle må ikke afholde verdenssamfundet fra at prøve at gøre det rigtige.