Lokale protester mod udrejsecenter på Langeland er en ringe trøst
Socialdemokrater og liberale borgerlige lader kun til at ville bekæmpe den symbolske indvandring. Den virkelige sender de videre til børnene.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der er noget glædeligt ved at se langelændere gå ned til gadekæret i protest over, at den socialdemokratiske regering vil placere et såkaldt udrejsecenter til knap 150 udvisningsdømte kriminelle fremmede, heriblandt den kulturberiger, der for 11 år siden forsøgte at slå avisens tegner Kurt Westergaard ihjel med en økse i hans eget hjem. Danskere, der siger stop – hvornår han man sidst set det?
Protesten kommer som bekendt ikke ud af det blå. Sporene fra andre ”udrejsecentre” taler deres tydelige sprog fra Sandholm i Nordsjælland til Kærshovedgård i Midtjylland.
Siden det sidste åbnede i 2016, har politiet ifølge en optælling i JP rejst i alt 763 sigtelser for blandt andet vold, trusler, narko og en lang række tyverier. Kriminaliteten foregår ikke kun i nærområdet, men også i Herning, Aarhus og København.
De udviste, der nægter at forlade landet, dækker øjensynlig det meste af landet som et omrejsende cirkus. Alene i 2020 blev der konstateret lige knap 38.000 overtrædelser af opholds- eller meldepligten i politikredsen. De udviste er ikke spærret inde, men bevæger sig frit rundt som charlataner for andre folks penge. Jeg kan i skrivende stund ikke give et mere himmelråbende eksempel på dansk naivitet og dumhed.
"Udrejsecentrene” er en logisk følge af flere generationers grænseløshed, særligt i Socialdemokratiet og på venstrefløjen, men sandelig også blandt borgerlige politikere og liberale meningsdannere.
Når de lokale protester mod ”udrejsecentret” på Langeland alligevel er en ringe trøst, så skyldes det forhistorien. Som er, at skiftende regeringer gennem de seneste 40 år har gjort Danmark til ét stort indrejsecenter og hotel for fremmede mennesker fra hele kloden. ”Udrejsecentrene” er en logisk følge af flere generationers grænseløshed, særligt i Socialdemokratiet og på venstrefløjen, men sandelig også blandt borgerlige politikere og liberale meningsdannere. Som den modige skønlitterære forfatter Birgithe Kosovic understregede for nylig i selveste Politiken og gentog i et interview med netmediet Kontrast, lever vi nu i en stat med flere folk, og multikulturen ser kun ud til at blive mere konfliktuel med tiden.
Fordi vi i alle disse forbandede år har sagt ja og amen til den tiltagende immigration fra kulturfremmede områder og afvist at smide kriminelle udlændinge ud på røv og albuer, vokser problemerne eksponentielt fra skole over parallelsamfund til vold og terror. Den multikulturelle skade er sket. Nu handler det i bedste fald om at få en lille smule kontrol med fremtidsscenariet og begrænse den ulykkelige udvikling for Danmark. Her spiller de magtfulde socialdemokrater på to heste.
Den ene hest er venstrefløjen, der med typer som Rosa Lund og Mai Villadsen i spidsen nok er for unge til at have lært noget af det immigrationspolitiske eksperiment og ikke aner hvad Islamisk Stat er. De er simpelthen flasket op på multikulturalisme. På den anden side forsøger Socialdemokratiet at trække roret i mere national retning og sluge Dansk Folkeparti, skønt det sejler internt, fordi Socialdemokratiet nu engang har en broget historie, når det gælder indvandringspolitik.
Mette Frederiksens manøvre er lykkedes indtil videre, men spørgsmålet er hvor længe. Vist luner det på en regnvejrsdag, når den socialdemokratiske folketingskandidat Malthe Johan Poulsen fra Gentofte gør grin med krealækre skuespillere som Pilou Asbæk og tweeter under hashtagget #FlygtingeFritSommerhusPåMallorca: »Husk nu, at når Pilou Asbæk og andre velstillede fra den kreative klasse siger, at vi godt kan tage imod flere flygtninge, så mener de, at I godt kan tage imod flere flygtninge«.
Lige så befriende er det, når han tilføjer, at »Langelandsdebatten viser, hvilke humanistiske fjer folk pynter sig med. Behagelige enkeltsager og floskler om medmenneskelighed klinger hult, når konsekvensen af asylmigrationen og en liberal udlændingepolitik bliver til virkelighed«.
Men når Poulsens parti og regering alligevel ikke har viljen til at løse problemets rod – et fejlslagent asylsystem og internationale konventioner – så kan det alt sammen være lige meget.
Da bliver det til symbolik, satire og ”udrejsecentre”. Socialdemokrater og liberale borgerlige lader fortsat til kun at ville bekæmpe den symbolske indvandring. Den virkelige sender de videre til vores børn.