Nekrolog over glemslen
Jeg glemmer tit, præcis hvilken dag min far døde. Men jeg glemmer aldrig den 5. november. Det er min “9. april“, min “11. september“, det er den dag, hvorefter intet igen blev det samme.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er længe siden nu, at det var den 5. november, da min mor ringede på et lidt mærkeligt tidspunkt sidst på formiddagen: »Din far har ikke kun ondt i ryggen, han har kræft. Kom hjem.«
En undervandsbombe blev kastet, og den detonerede inden i mig, da jeg fem timer senere stod af toget i Esbjerg, gik hen til sygehuset, trykkede mig en etage op med elevatoren…