Ikkevestlige efterkommere klarer sig i snit næsten lige så ringe som ikkevestlige indvandrere i gymnasiet
Skriften er på væggen.
Danmarks Statistik udgiver som bekendt en rapport en¨gang om året i november måned med titlen ”Indvandrere i Danmark” efterfulgt af årstallet, sidste gang 2018. I alle årene er det fremgået, hvordan danskere, ikkevestlige indvandrere og ikkevestlige efterkommere klarer sig ved grundskolens afgangsprøver de sidste par år samt karaktererne for børn af ikkevestlige efterkommere, 3. generation.
I alle årene har de ikkevestlige ligget massivt efter danske unge i snit. Ganske vist forbedrer efterkommerne sig med i snit 0,6 karakter, men de ligger fortsat langt efter danske unge, 1,3 hele karakter i gennemsnit (side 67).
Det er jo ikke så godt, vel? Det er ikke mindst her, at vi skal søge forklaringen på, at ikkevestlige indvandrere i 2015 kostede de danske skatteydere netto 36 mia. kr.
Nu skulle man jo tro, at disse triste kendsgerninger for længst havde fået Danmarks Statistik til at offentliggøre karaktererne ved studentereksamen for de tre grupper, danskere, indvandrere og efterkommere (ikkevestlige underforstået i det følgende). Det er jo da interessant at se, om især efterkommerne indhenter efterslæbet fra grundskolen, ikke sandt?
Danmarks Statistik har af ukendte årsager aldrig lagt disse tal ud. Nu kender vi dem imidlertid for årene 2010 til og med 2018, men det gør vi kun i kraft af en særkørsel til den nette sum af næsten 14.000 kr. betalt af Paul Lyngbyes Fond. Tallene viser følgende:
»Efterkommerne ligger i alle årene bag danske unge med mellem 1,2 og 1,4 karakter, stort set ikke bedre end indvandrerne, som er mellem 1,3 og 1,6 bagefter. Der sker nærmest ikke nogen forbedring for efterkommerne, født og opvokset i Danmark med adgang til hele pakken af skatteyderbetalte velfærdsydelser, herunder gratis uddannelse.«
Tallene er rystende læsning. Selv undertegnede, der har beskæftiget sig med dette emne i årevis, havde troet, at efterkommerne ville forbedre sig væsentligt i forhold til indvandrerne, men det sker altså nærmest ikke.
Der blev sågar lavet et omfattende studium i 2016, der viste, at allerede i førskolealderen, tre til fem et halvt-årige børn, er ikkevestlige mindre empatiske og langt ringere i sproglige og matematiske prøver end danske børn i snit. Der er typisk en aldersforskel på to hele år.
Disse forstemmende resultater sætter sig ikke overraskende i uddannelsesniveauet og på arbejdsmarkedet, som man også kan læse i linket, der viser resultaterne fra gymnasiet.
Det har i øvrigt ikke været muligt at fremskaffe karakterer fra erhvervsskolerne og de videregående uddannelser. Forbløffende nok findes disse tal ikke i nogen database, har Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet meddelt mig.
De tilgængelige tal er imidlertid ikke til at tage fejl af. Fortsat ikkevestlig indvandring vil gøre Danmark til et fattigere land.