Sex, politik og seksualpolitik er en uhellig alliance

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Sex og politik hører sammen. Ungdomsliv og grænsesøgning ligeså, og sex kan være en leg om grænser. Derfor er det måske ikke underligt, at ungdomspartiet LAU er kommet i vælten, efter en række vidnesbyrd fra unge kvinder og piger, som beskriver oplevelser af alt fra sexchikane til voldtægt, er kommet frem. Det betyder ikke, at partiet ikke bør klandres for hændelserne og for at have negligeret dem. En organisation er ansvarlig for sin kultur.

Det, man dog skal vide om både voksen- og ungdomspolitik, er, at sex spiller en rolle. Man husker måske et voksent partis kultur med bollegynger og dick pics? Folkemødet er mange politikeres og journalisters Roskilde Festival. Og det har alle dage været sådan, at den mand, der uden politik er bleg og kedelig, kan blive rimelig rock ‘n roll i et parti, bare han bliver kasserer eller det, der ligner. Sådan er det.

Og her er spørgsmålet så, hvordan man forvalter sin nye status og indflydelse i forhold til de damer, man før ikke kunne få? Der er en spænding her, som den enkelte unge mand og hans parti skal være sig bevidste. I værste fald er der skabt grobund for skabelsen af en ægte knudemand; en, der er bitter over alle de damer, der har afvist ham i tidens løb, og som så lader bitterheden gå ud over de damer, han nu kan komme i nærheden af.

Når jeg slår ned på de unge mænd, er det, fordi de anklagede i sagen er unge mænd. Det betyder ikke, at der ikke er kvinder i samme alder og sammenhæng, der leger med kønsroller og seksualitet. Voksne skal derfor også passe på, at de ikke – i iveren efter at beskytte – sætter unge kvinder i guldbur. Der er masser af unge kvinder, der kan finde en fælles kultur omkring at lokke ham den unge, dydige puritaner i fordærv, eller at score ham, der tror, han er så pokkers smart, for lige at vise ham, at man kan. Man skal ikke gøre kvinderne til noget, de ikke er, og man skal ikke bilde hverken sig selv eller kvinderne ind, at en “rigtig” kvinde eller pige er sådan en, der er for kostbar til at dyrke sex for fornøjelsens skyld. Det er noget udskammende sludder.

Men når det så er sagt, så skal unge kvinder nu om stunder også passe på, at de ikke kommer til at finde sig i noget, som faktisk ikke er sex, men vold. Et af de vidnesbyrd fra kvinderne i ungdomspartiet, der ramte mig hårdest, var et, der blev lagt ud på debattør og konsulent Rasmus Bryggers Facebook-profil. Det handler om stealthing – et amerikansk begreb for, at en mand, der dyrker sex med en kvinde, under akten fjerner kondomet uden kvindens samtykke og dermed udsætter hende for uønsket graviditet og sexsygdomme.

Stealthing er altså ikke sex! Stealthing er personfarlig kriminalitet. Det kan være svært juridisk at påvise, at der ikke var tale om samtykke i en sag, men det ændrer ikke på, at det er kriminalitet. Det kan ikke være til diskussionen, og alligevel ville pågældende unge kvinde ikke melde det til politiet.

Dét synes jeg er sigende, og det, det siger mig, er noget, jeg længe synes at have observeret: Nemlig at der er en uhellig alliance mellem påståede ofre og faktiske ofre i disse år. Fordi der er så mange unge mennesker, der har travlt med at gøre opmærksom på alverdens potentielle og bagatelagtige krænkelser i disse år, at der er endnu andre unge, der afholder sig fra at stå ved deres ret. De gider ikke risikere at falde i gryden med sødsuppe-krænkelser, og derfor prøver de at rette ryggen og insistere på, at de ikke er ofre for noget, selv når de er det. Dét er en uhellig alliance, der vil noget, og de unge bliver simpelthen nødt til at ændre deres kultur i mere end én henseende.