Paradigmeskiftet er hul i hovedet og fører til nedlukning af Danmark
Hvordan skal vi klare os i Danmark, når vi både smider arbejdskraft ud af landet og sender negative signaler til udlændinge, der tænker på at arbejde i Danmark?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I Danmark gør vi en dyd ud af at skelne mellem politik og religion. Men derfor kan vi jo godt tage gode ord fra gudstjenesten med ud i samfundet.
I søndags lød det i landets kirker: ”... derfor skal I elske den fremmede.”
Vi kan naturligvis ikke elske hele verden, og Bibelen er hverken en lovbog eller en politisk facitliste.
Når jeg hører ordene i kirken, er det imidlertid uundgåeligt, at tankerne går til Folketinget. Det virker, som om det er blevet en personlig sag for Folketingets flertal at gøre livet så surt som muligt for de medborgere, der er født i andre lande, eller som har en anden tro end flertallets.
Det er en trist udvikling. Danmark har stået for humanitet i flygtningepolitikken. Det gør vi ikke mere. I EU kunne Danmark, når talen faldt på fordeling af flygtninge, tidligere henvise til, at vi allerede i samarbejde med UNHCR genbosatte flygtninge i Danmark. Vi udvalgte dem, der havde udsigt til at blive bedst integreret. Derudover modtog vi et mindre antal meget syge mennesker, som kunne blive behandlet i Danmark.
Det virker, som om det er blevet en personlig sag for Folketingets flertal at gøre livet så surt som muligt for de medborgere, der er født i andre lande, eller som har en anden tro end flertallets.
Enhver fornemmelse for humanitet er forsvundet. Ovenikøbet vil Folketinget nu med tilbagevirkende kraft gøre opholdstilladelserne midlertidige for mennesker, vi selv har inviteret, og som vi har bibragt den forventning, at de kan forblive i Danmark.
”Men vi foretager et paradigmeskift” lyder det hele tiden. Ja, det tør siges.
Anders Fogh Rasmussen-regeringen gik en helt anden vej og oprettede Integrationsministeriet.
Politikken var klar: integration. Derfor indførtes alle mulige ordninger, der kunne motivere arbejdsgiverne til at udvise rummelighed og indsluse flygtninge og familiesammenførte.
Arbejdsmarkedets parter, kommuner og frivillige har i årenes løb øvet en megaindsats for integrationen. Som minister ændrede jeg reglerne for at motivere nydanskerne mest muligt til integration. Jeg husker en avis, der i overskriften oplyste, at Danmark var et godt eksempel for andre lande.
Nu er det stik modsat. Indtrykket er, at Integrationsministeriet er blevet et Udsmidningsministerium. Politikken er nu: Midlertidigt ophold. Ingen integration. Ministeren går i spidsen, når integration skal tales ned.
De indhøstede integrationserfaringer går tabt. Paradigmeskiftet demotiverer både arbejdsgivere og udlændinge. Den arbejdskraft, vi har så hårdt brug for f.eks. i plejesektoren, formindskes og forringes.
Flere kommer i stedet i hyttefad på skatteborgernes regning. At de bliver menneskeligt ødelagt, mere end de er i forvejen, siger sig selv. Alt til skade for os alle. For de færreste kan udsendes, men forbliver i Danmark uden integration og på offentlig forsørgelse. Det er ganske enkelt hul i hovedet.
Risikoen for at denne zigzagkurs rygtes ude i verden er overhængende. Men paradigmeskiftet vil ikke påvirke lysten til at flygte fra nød og elendighed, krig og forfølgelse. Mennesker, der sætter livet på spil for at komme til Europa, vil stadig finde, at Danmark er bedre end hjemlandet.
Men for den kvalificerede arbejdskraft vil det blive mindre og mindre tiltrækkende at søge til et land, der som Danmark helt officielt viser sin modvilje imod udlændinge. Denne gruppe kvalificerede arbejdstagere vil søge uden om Danmark.
Ønsker vi virkelig at lukke Danmark ned?
Og skal det fejres med lagkage?
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.