Hvorfor gør medierne ikke mit kryds klogere?
Jeg ser gerne, at de danske medier bliver verdens bedste til at rammesætte vores demokratiske engagement under valget, så jeg rent faktisk står nede i stemmeboksen og sætter mit kryds på et klogt grundlag.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi skal ikke bruge medierne til at forstå verden, sagde den nu afdøde Hans Rosling i et Deadline-interview i 2015, og vi skal ikke bruge medierne til at forstå valget i 2019, siger jeg.
Jeg vil vildt gerne opleve medierne gøre mig klog på valget, uden jeg skal sortere i alt muligt iscenesat støj. Jeg vil gerne lære mine kandidater at kende, jeg vil gerne se det politisk arbejde in action, og jeg vil gerne opleve, at jeg kan få indflydelse og blive inddraget i denne demokratiske fest.
Jeg ser gerne, at de danske medier bliver verdens bedste til at rammesætte vores demokratiske engagement under valget, så jeg rent faktisk står nede i stemmeboksen og sætter mit kryds på et klogt grundlag.
På den måde får jeg som borger og vælger gennemsigtighed i det politiske arbejde og ser, hvordan min kandidat skal give og tage og forhandle i kompromisets kunst.
Giv mig derfor færre partilederdebatter, hvor I stiller 13 mennesker i en endeløs række og lader dem føle stopurets begrænsninger, mens I bagefter lader jeres analytikere udråbe en vinder og en taber.
Lad mig undvære statsministerduellerne, hvor I stiller Venstre og Socialdemokratiet op over for hinanden i en kunstigt oppustet kamp, når nu de har stemt det samme nede i folketingssalen 90 pct. af gangene i den nuværende periode.
Drop konformiteten og idéen om, at rød og blå blok stadig står. Jeg ved godt, det er det mest simple at formidle, men kigger vi f.eks. på EU, pension eller klima, tegner der sig holdningsfællesskaber på kryds af tværs, der viser, at den klassiske rød/blå opdeling har nået sine begrænsninger.
Stop med at vise mig en flig af verden, mens I lader som om det er hele verden. Lige nu tror danskerne, der er flere indvandrere, end der er. Vi tror, kriminaliteten blandt indvandrere er steget, selvom den er faldet. Vi tror, offentligt ansatte har flere sygedage, end de reelt har.
Sagt på en anden måde: Vi har ikke et retvisende billede af verden, og det er langt hen ad vejen mediernes skyld.
Drop det journalistiske fiksfakseri, hvor I giver selvopfundne konflikter kunstigt åndedræt, og vis mig i stedet det demokratiske samarbejde. De 179 mennesker, som vi vælger ind, skal for pokker arbejde sammen efter valget, og alligevel bruger vi hele valgkampen på at se, hvordan de præsterer bedst i en boksering, mens borgerne er overladt til at stå på sidelinjen og huje og heppe.
Jeg vil gerne se, hvordan den, jeg stemmer på, har tænkt sig at samarbejde. Giv mig et tv-program eller et valgmøde, hvor I inddeler kandidaterne i grupper og lader dem arbejde sig frem til politiske kompromiser. Giv dem nogle realistiske benspænd, og lad os se det demokratiske arbejde i aktion. På den måde får jeg som borger og vælger gennemsigtighed i det politiske arbejde og ser, hvordan min kandidat skal give og tage og forhandle i kompromisets kunst.
Lad os blive klogere på, hvordan kandidaterne praktisk vil arbejde med borgerinvolvering i næste valgperiode. Vis mig, om de kan finde ud af at lytte. Lad mig høre deres visioner for det samfund, der venter os og formidl den politiske virkelighed fuld af substans, nuancer og saglighed.
På forhånd tak.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.