Det er ikke kun varmen, som er skyld i landbrugets krise

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I den gamle Matador-serie prædiker den konservative Jørgen Varnæs på talerstolen om vigtigheden af, at de danske husmødre køber danske fødevarer og dermed sikrer den danske økonomi. Nu om stunder tænker ingen længere på nødvendigheden af at købe dansk. Men landbrugets økonomi er stadig i krise og har været det igennem mange år, hvilket jeg også har skrevet om før. Oven på denne solrige sommer prædiker landbrugsorganisationerne om tørkekrise og om, hvor mange landmænd, som risikerer konkurs grundet tørken, og det er vel meget naturligt – der er krise. Men Jørgen Varnæs havde ret i sin tid, da han prædikede om vigtigheden af at købe danske varer, og tiden har indhentet ham, uden han selv er klar over det. Flere og flere køber økologisk og leder efter det røde Ø mærke på varerne, fordi det netop er et tegn på, at forureningen er begrænset i forhold til den forurening, der sker ved konventionel dyrkning af fødevarer.

Fødevaremærker er dansk landbrugs redningskrans

Landbruget har en af landets største interesseorganisationer, og de kæmper med næb og kløer for at sikre landbruget. Men i deres iver har de tabt fornuften og ladet deres bidragsydere ende i den ene konkurs efter den anden. Landbrugsorganisationerne har indtil videre lagt op til, at dansk landbrug udelukkende skal konkurrere på pris. Derfor bør landbrugets organisationer ændre adfærd og kæmpe for endnu et mærke. Vi har i forvejen nogle enkelte mærker på fødevarer, eksempelvis Ø mærket, Nøglehullet, MSC mærket, Fuldkornsmærket, EU’s økologimærke og ASC mærket. Vi skal have et forureningsbelastningsmærke (FB), som også inkluderer transporten af varene.

Hvorfor så det? Økologien er i fremmarch i de danske supermarkeder, og de økologiske varer bliver hevet ned fra hylderne, som var det rosevin på en varm sommerdag. Men Ø mærket og det Europæiske Ø mærke fokuserer på sundheden samt klimabelastningen på den enkelte mark, og det er immervæk ikke det essentielle, for klima og miljøproblemer er et globalt problem og ikke et dansk fænomen.

Hvis vi alle køber udenlandske varer, fordi fremmede lande kan producere billigere fødevarer, resulterer det i en forøget negativ påvirkning af miljøet. Eksempelvis kan man købe færdigstegt kylling i SuperBrugsen, som er produceret i Thailand! I Thailand, vel at mærke. På trods af at vi har en fornuftig kyllingeproduktion i Danmark, så er Danpo åbenbart ikke konkurrencedygtig over for en thailandsk produktion af en færdigvare, der skal transporteres fra Thailand og ind i kølemontrerne i SuperBrugsen i Aalborg frem for de få kilometer fra slagteriet i Års til Aalborg. Men Danpo og mange andre fødevareproducenter er så sandelig konkurrencedygtige på forureningen i forhold til den thailandske kylling eller de argentinske bøffer eller sågar asparges fra Peru, det er jo næsten blevet umuligt at opdrive en dansk asparges i et supermarked.

Dette forureningsbelastningsmærke skal også på de økologiske fødevarer, for det koster eksempelvis klimakontoen ca. 12 gange mere at producere danske økologiske drivhustomater, end det koster at producere den samme mængde tomater i Spanien og transportere dem til Danmark.

Den nuværende metode med at købe økologisk, fordi man er klimabevist, er fuldstændig forfejlet og landbrugsorganisationer skal hjælpe forbrugerne til at træffe oplyste valg baseret på fakta og ikke på et enkelt Ø mærke. På denne måde kan landbruget redde sig selv, på denne måde kan de få betaling for deres varer frem for at konkurrere med en thailandsk kyllingefarm og dennes madmor, der står over wokken.

Jeg køber gerne dansk, og jeg køber også gerne klimabevist, men det er umuligt at købe klimabevist i et dansk supermarked.

Så hvis landbruget skal hjælpes, må de prædike om et nyt fødevaremærke, for hver eneste gang en landmand går konkurs, er det skidt for både landmanden selv og så sandelig også for den pågældende landsmands familie og alle dem, som landmændene skylder penge. Det er immervæk sjældent, man ser en lykkelig konkurs, uanset branche.