Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hårdt, men nødvendigt: En generation af landmænd må ofres

Skal landbruget ud af sin krise, er vi nødt til at ofre en hel generation.

I EU er det svageste led Grækenland, i Danmark er det landmændene. To næsten ens økonomiske problemstillinger, som i stor udstrækning skyldes høj gældsætning og for ringe afkast. Løsningen på problemerne har også meget til fælles.

Siden finanskrisen har begge økonomier forsøgt at ”svede den ud” eller optage yderlige lån. I ti magre år har landbruget været for nedadgående. Vi ser en stadig større konsensus blandt økonomer og politikere om, at Grækenland burde forlade Euroen. I Danmark burde en hel generation forlade landbruget - de har fejlet, og det har nu en konsekvens.

Det lyder måske en kende hårdt, men sandheden er ofte ilde hørt. Jeg kommer selv fra landet. Jeg kender historierne og ser den nuværende krise tæt på.  Jeg har hele livet haft familie og venner, der har ernæret sig af den danske muld. De fleste af mine barndomsvenner er landmænd i det nordjyske og mens jeg skriver denne blog, har jeg en bagkant, jeg skal til middag hos mine gode ven, som er svineavler i det nordjyske. Herigennem har jeg set og erfaret, hvordan det er gået i den forkerte retning alt for længe. For mange landmænd har optaget urealistiske lån baseret på urealistiske beregninger på afkastet. Det er ligesom hos kamikazepiloterne dømt til at gå galt.  

Skal landbruget have en fremtid, må vi først og fremmest tale ærligt om tingene, og vi må gøre det realistisk. Vi må og skal fravælge useriøse begreber som f.eks. ”fødevareklyngen” og i stedet påbegynde nødvendighedens politik. Et misforstået hensyn blandt politikere, partier og interesseorganisationer har omdannet landbruget til noget, det aldrig skulle have været, nemlig et erhverv med fokus på gæld, kvantitet og understøttelse.     

To bud på evakuering af den synkende skude - men først lidt fakta!

Da finanskrisen kom, faldt landbrugsejendommene drastisk i værdi. Når et aktiv falder drastisk i værdi, er der én ting, man må håbe på, og det er, at man ikke har taget lån i aktivet. Hvis man har, er man, hvad man i fagtermer vil kalde teknisk insolvent i aktivet. Dette er bestemt ikke sjovt.

Priserne på landbrug steg drastisk inden krisen på grund af risikovillige banker og i en forventning om stigende priser på jordlodderne. Lånene blev netop ikke givet på baggrund af afkastet på jorden, men på baggrund af en tyrkertro på fremtiden. Jeg har endnu til gode at se det regnestykke, hvor en gård bliver solgt til f.eks. 6 % i afkast.

Bankerne solgte swaplån til landmændene i endnu større grad end til alle andelsboligforeningerne. Hvis vi kaster et blik på dagspressen, hvem bærer så ansvaret for andelsboligforeningernes dårlige økonomier?

Løbende har bankerne lukket de mest udfordrende landmandskunder. Dernæst har de ofte kigget blandt deres effektive klienter og solgt de svageste bedrifter til stærkere bedrifter. Dermed har de fået en effektiv landmand til at drive gården bedre.

Forskellen på god og effektiv

Der er forskel på en god og en effektiv landmand. Set med en banks øjne findes der ikke mange gode landmænd, men der findes effektive landmænd. En effektiv landmand er i bankens termer en landmand, der høster det hele for det halve, vrider 35 kg mælk ud af malkekoen og producerer flere svin, end der er areal til. Fremgangsmetoden er kvantitativ. 

En god kunde i bankens termer er den landmand, som er pensionsmoden. En landmand som ikke udvidede sin bedrift i årene inden finanskrisen. Det er landmanden, som købte jorden for mange år siden, og hvor pantet fra banken er fuldgod.

Krisen

Det er meget begrænset med reelle handler i landbruget. Handlerne er typisk debitorskifter, eller handler hvor den købende landmand belåner eksisterende jordlodder endnu mere end de i forvejen er. Det sidste kan til tider være en utrolig god måde for eksisterende landmænd, såfremt den købte jord er billigere end den eksisterende. Dermed får den købende landmand en mindre gennemsnitlig pris per hektar, hvilket også ser bedre ud i bankernes bøger, hvorfor det er den fortrukne metode.

Krisen består kort og godt i, at landbrugsejendommene stadig er for dyre i forhold til det afkast, landmændene kan få, og derfor har Finanstilsynet også flere gange indskærpet over for bankerne, hvilket niveau de må belåne op til.

To løsninger på krisen

Når der er krise i et erhverv med høj gældsætning, er der kun to muligheder – den smarte management-konsulent kan sikkert finde et obskurt tredje løsningsforslag, men disse kreativiteter har der været rigeligt af. Vi skal tilbage til virkeligheden.

Løsning 1: At svede den ud

Den løbende inflation vil løbende indhente gælden, såfremt renterne blot betales. Men har du en gæld på f.eks. 30 millioner kan renterne være en rigelig udfordring. Landbruget var og skal igen være et nobelt erhverv, så jeg ser det ikke som en mulighed, at vi tager endnu 10 år i karrusellen. Vi skal stå af, standse op, og orientere os.  

Løsning 2: At forbigå en generation af landmænd.

Overskriften lyder ikke videre optimistisk og rar. Jeg vil gerne understrege, at det er med henblik på at bevare et erhverv, der er dødsdømt, hvis vi ikke akut sætter ind. Jeg ser gerne, at mine venner og familie indenfor landbruget igen får et smil på læben. Derfor skal priserne på landbrugsejendomme ned i en sådan grad, at der er fornuftige afkast til landmændene. Dog kun til de fortsættende landmænd. Det skal være et afkastkrav 6% på landbrugsbedrifter. Næsten ingen landmænd leverer dette på driften, hvorfor alle landmænd i Danmark bliver insolvente. Bankerne får dermed et dilemma om enten at give gældssanering eller konkursbegære landbrugskunderne. Dem som ikke er dygtige og dermed får gældssanering må bukke under. Det betyder samtidig, at samtlige pensionsmodne landmænd har tabt deres ”formue”. Men da de ofte søges solgt til familien, overtager sønnen eller datteren en mere rentabel bedrift. Alt andet er uholdbart. Ved privat fast ejendom og ved andre generelle erhverv er lån afgjort af indtægt - altså afkast. Det samme bør gælde for landbruget. Dette vil medføre store konsekvenser for banker og landmænd, men forsætter vi med den nuværende løsning, er det ren kamikaze. 

Det er ikke en fremmed tanke. Hvis jeg tjener 500.000,- om året, så kan jeg jo ikke få lov at købe en bolig til ti millioner af banken. Finanstilsynet sikrer heldigvis i deres retningslinjer overfor bankerne, at jeg skal kunne forrente og afdrage lånet over en vis periode og til et vist renteniveau. Sådan er det ikke for landbruget.

Idet Finanstilsynet i forvejen har bedt om minimale ændringer for landbrugsbelåning, kan de ligeså godt fortsætte og ensrette det med de andre retningslinjer for aktiver (huse, lejligheder, udlejningsejendomme etc.). Finanstilsynet bør stille krav om et 6% forretningskrav til samtlige landbrugsbelåninger baseret på landbrugets drift og ikke værdier. Denne metode, hvor belåningen baseres på drift og ikke værdi, er gældende ved udlejningsejendomme (Afkastkravene i bankerne svinger fra område til område).

Det vil resultere i et kæmpe ramaskrig i stort set alle eksisterende landbrug. Mange vil gå konkurs, men devisen må være: ”Red hvad redes kan”. Alternativet er, at landbruget kollapser.  Vi må og skal frem til at øget afkast giver øget likviditet.

Dette vil skabe et ramaskrig i bankerne, flere banker vil være nødsaget til, at hente ekstra egenkapital. Deres landbrugskunder vil nemlig være teknisk insolvente, hvorfor bankerne står med valget mellem gældssanering til de dygtige landmænd og konkurs for ineffektive landbrugsbedrifter.

Som tidligere nævnt vil denne løsning medføre en tabt generation, den tabte generation er de ineffektive landbrugsbedrifter. Vi vil dog skabe vækst for den næste generation frem for at få endnu en generation af kamikazelandmænd. Dette skyldes primært, at vi med mit løsningsforslag vil tvinge bankerne til at vægte afkast og drift. Jeg kender flere landmænd, som har foretaget et generationsskifte, og med min løsningsmodel vil flere landmænd kunne realisere deres erhvervsdrømme. Det sker kun, hvis vi ændrer markedet markant og tager skeen i den anden hånd.

Bankerne sidder i denne situation med insolvente landmænd, hvor landmændene enten går konkurs eller får lavet en ordning med bankerne om gældsnedsættelse. Det sidste vil ske i de tilfælde, hvor landmanden er driftig. De andre vil blive solgt til nye landmænd eller professionelle investorer. Uanset hvad, vil dette medføre, at andre aktører i stigende grad vil begynde at investere i landbrug og leje jorden og gården ud til de yngre generationer.

Dernæst må vi skabe nogle bedre rammevilkår for dansk landbrug, så de igen bliver konkurrencedygtige i forhold til de øvrige landes ditto. Vi har nogle af verdens mest effektive landmænd, men de er bundet på hænder og fødder af reguleringer og regler. Vi skal løse op og skabe stabilitet. På denne måde kommer troen på erhvervet og det gode håndværk tilbage, og gårdene bliver en bedre investering, især når minimumsafkastet er 6%. Mange teknisk insolvente vil dermed kunne sælge deres gårde - dog til lavere pris. De kommer til, at tabe hele deres nuværende friværdi/formue og vil dermed også være konkursramte.

Dermed stiger efterspørgslen igen, og de pensionsmodne landmænd kan endnu engang sælge deres landbrug til de nye og driftige landmænd. Dog kan den teknisk insolvente, pensionsmodne landmand nok ikke få den pension, som var forventet. Alternativet er efter min vurdering et total kollaps i hele landbrugsindustrien.

Hvad så med den moderne effektive landmand i dag? Ja, selv de dygtige og fornuftige vil få deres hyr med at komme op på de 6% i afkast. Selv blandt såkaldte ”sunde” økonomier vil vi i fremtiden se store udfordringer. Alene dette understøtter efter min mening mine teorier og erfaringer. 

Hvad gør Staten og Finanstilsynet i Danmark?

Der har løbende fra Finanstilsynet været mindre krav om nedsættelse af ejendomsværdierne. Det har medført, at landbruget akkurat har beholdt skindet på næsen. For mig er dette blot at udskyde problemet og det opgør, vi må og skal tage. Med mit forslag går vi fra værdifokus til afkast og vækst. Det vil medføre, at vi alle - inklusivt Finanstilsyn og landbruget - vil komme på overarbejde.

Intet er så dansk som landbruget. Intet erhverv har haft så stor indflydelse på vores nation, og på de værdier vi baserer os på som landbruget. Og intet har været så misrøgtet de sidste ti år som landbruget. Lad fornuften sejre, så vi igen kan være stolte af en af Danmarks største kerneværdier. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er førstesuppleant til Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
25.09.18, 16:12
Tre medarbejdere i Region Midt fik over otte millioner skattekroner med i lommen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
25.09.18, 10:49
Der findes ikke mangel på arbejdskraft. Der findes lønkonkurrence. Og klynk. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.09.18, 13:48
Vist er der lyspunkter, men end ikke politiet kan snakke problemerne væk. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.09.18, 09:14
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her