Donald Trumps første år
Mediernes behandling har været udsøgt ringe.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Donald Trump har om tre dage været USA’s præsident i et år. Jeg var i al beskedenhed den første herhjemme, der i den offentlige debat tilkendegav, at jeg håbede, at Donald Trump ville vinde det amerikanske præsidentvalg. Det gjorde jeg så tidligt som i juli 2015.
Allerede dengang skrev jeg bl.a.:
”Jeg tør ikke love at støtte enhver udtalelse fra Donald Trump, men jeg tør love at mene, at det er på allerhøjeste tid, at USA begynder sin vej væk fra transformationen til at blive et tredjeverdensland på længere og længere stræk. Hvis USA omsider har fået en kandidat, der tør love det indlysende, nemlig en fuldstændig standsning af den illegale indvandring, vil jeg som udgangspunkt håbe det bedste for en sådan kandidat.”
Har jeg fortrudt? Nej da. Som om jeg hellere ville have haft mere ideologisk globalisme á la Hillary Clinton. Ellers tak. Er jeg så tilfreds med, hvad Trump har fået udrettet? Heller ikke, nej. En lav middelkarakter kan det blive til, men det er stadig langt bedre end de dumpekarakterer, der kan uddeles til de seneste mange præsidenter, der enten bevidstløst eller netop helt bevidst har arbejdet hårdt på at omdanne USA til et land i den tredje verden.
Antal illegale indvandrere, der slipper ind i USA er i øjeblikket det laveste i 45 år. Det er da noget. Det ser ud til, at alene viden om, at Trump er blevet valgt, har fået mange især latinamerikanere til at afholde sig fra at forsøge at komme illegalt til USA.
Den økonomiske vækst er høj og lander samlet set i 2017 på ca. 2,5 procent. Det samme forventes for 2018. Skattereformen ser noget suspekt ud, da den først og fremmest synes at ville gavne høje indkomster og firmaer, men kan måske være med til at hæve væksten yderligere blandt den brede befolkning.
Hvordan er Donald Trump så blevet behandlet af medierne? Som en paria, et udskud, man må holde ud i strakt arm. De hjemlige standarder har slået stedse nye bundrekorder, senest i dagbladet Informations svinske leder fra i forgårs med titlen
”Nu er det officielt: USA’s præsident er racist.”
Man fristes til at sige fake news, men må måske blot konkludere, at Informations Martin Burcharth aldrig burde have været USA-korrespondent. I det mindste ikke, hvis man ønskede saglig journalistik.
Som noget helt uhørt for en nytiltrådt præsident har 90 procent af historierne i medierne af enten negativ eller positiv art været, ja, gæt selv, negative.
Det her handler ikke først og fremmest om, at Donald Trump har en – indrømmet – meget speciel personlighed. Det drejer sig om et massivt venstreorienteret korps af journalister, i USA som i Danmark, der bare ikke kan klare, at en populist med en dagsorden om at standse indvandring fra den tredje verden og om at hjemtage tabte industriarbejdspladser kunne vinde det vigtigste demokratiske valg i verden.
De fleste trumphadende journalister er først og fremmest dårlige tabere. De er ikke afbalancerede, de er ikke rimelige, de er ikke tilstræbt objektive, de er bare dårlige tabere.