Vi skal vinde de tabte territorier tilbage

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ro på. Det er i virkeligheden kun ganske få kriminelle familier, der skaber uro i ”udsatte boligområder”. Det viser en ny undersøgelse i Fagbladet Boligen, som refereres af det såkaldte nyhedsbureau Ritzau, hvilket straks får JP til at proklamere, at virkeligheden er langt foran Lars Løkke.

Man mærker journalismens dominoeffekt og den barnlige begejstring ved at drille statsministeren. For der er allerede skarp kontrol i ghettoerne, hedder det med afsæt i det forhold, at der ikke er blevet anvist nytilkomne migranter til f.eks. Odenseghettoen Vollsmose siden starten af 1990’erne. Som om det gør miseren bedre. Oplysningen sætter en fed streg under den foruroligende tendens. Selv uden nytilkommere vokser de sociale og kriminologiske problemer.

Fagbladets ”undersøgelse” refererer til en seks år gammel kommunal kortlægning og bygger på en rundringning til skoleledere og boligorganisationer i nogle få ghettoer. Hverken fagbladet eller Ritzau forstår eller tillægger det betydning, at disse interessenter er partshavere med en naturlig interesser i at bagatellisere problemerne. Organisationer og institutioner, som lever af at huse folk og undervise børn ser sjældent frem til at få deres boligblokke jævnet med jorden.

Men vi behøver heller ikke rive bygningerne ned. Vi kan nøjes med at gribe ind med rettidig omhu.

Først skal vi sætte indvandringen fra muslimske områder på pause og sende flygtninge og afviste asylansøgere hjem. Det er en afgørende forudsætning for, at de sociale ulykker ikke bare vokser med stigende risiko og omkostninger for vores børn og børnebørn.

Dernæst bør vi standse al offentlig forsørgelse af folk, der er kommet hertil, men ikke er statsborgere, efter en livline på f.eks. to år. Det vil øge incitamentet til at tage en uddannelse og finde et arbejde ganske betragteligt. Alt for mange muslimer lever alt for længe og tilpas godt på offentlig forsørgelse til, at de ikke behøver blive en del af det arbejdende Danmark.

Samtidig skal vi begynde at udvise alle kriminelle indvandrere til deres oprindelsesland eller det land, de kom fra, uanset hvad diverse konventioner måtte mene. Det vil ikke bare gavne borgernes sikkerhed, men sende et klart og utvetydigt signal til alle raske drenge, der er på vej ind i kriminalitet, og til de udenlandske kanslere og præsidenter, der leger Angela Merkel og Pave Frans.

Læg hertil tre lige så konkrete forslag. Først skal ghettoerne afmilitariseres, siden skal de privatiseres. Endelig skal nyt moskebyggeri stilles i bero over hele landet, i hvert fald hvis moskeerne er finansieret af udenlandske donatorer.

Forbuddet kan indføres med henvisning til den offentlige orden, ligesom afmilitariseringen af ghettoerne handler om samme, bare mere akut, eftersom det flyder med illegale våben fra Sverige og Østeuropa i ghettoerne. Så flere razziaer, mere politi og, om nødvendigt, militær på gaden, så banderne tvinges tilbage, mens de endnu er i deres vorden. Danmark skal vinde de tabte territorier tilbage og gøre det uden at skamme sig.

Ingen taler i dag om at privatisere ghettoerne. Men det gjorde Venstre-manden Asger Ousager for ti år siden, hvor han i anledning af, at Aarhus Kommune var i fuld gange med at hælde endnu 500 mio. kr. i Gellerup gjorde gældende, at det ville være bedre at udstykke boligområdet.

Hvis beboerne fik mulighed for at købe deres lejlighed til en overkommelig pris, ville det hjælpe på ejerskabet og dermed det personlige ansvar. Som Ousager skrev så indlysende: »Når man ejer sin egen bolig, passer man til gengæld langt bedre både på den og dens omgivelser. Og når man flytter, kan man tjene penge på at sælge den videre til dem, der byder højest.«

Venstremanden tilføjede, at nogle af kommunens mange penge i stedet kunne bruges til billige boliglån for særligt udsatte grupper. Privatisering ville – under de rette omstændigheder – være en mønsterbryder og brobygger.

Asger Ousagers forslag var originalt, men dødfødt. Privatisering var heller ikke danskernes livret dengang, åbenbart heller ikke Venstres.

Men det er værd at overveje seriøst ved siden af ovenstående forslag, der er så konkrete, at de er lige til at gå til for lovgiverne. Ikke at jeg nærer nogle illusioner desangående, men når vort lands nekrolog engang skal skrives, skal menigheden af velmenende humanister, journalister og internationalister ikke kunne sige, at de ikke blev advaret. For det blev de. Igen og igen.