Et juleeventyr

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Sig nærmer julen, og således er det tid til juleeventyr. Dette år skal det handle om landet højt mod nord, Svestan, der havde bragt det vidt, og som slet ikke var færdige med at bygge om.

I mange år var Svestan et fattigt land med megen karrig jord. Det hjalp lidt, da Svestan på et tidspunkt huggede et stykke fed muld syd for Svestan, men mange svestanere led fortsat under deres lokale herrer, der forlangte meget arbejde for en ringe løn.

Så skete der noget forunderligt. En del vest for Svestan havde man opfundet mekanisk kraft, og da svestanerne fandt på at efterligne dette, blev alt hurtigt bedre. Svestan opbyggede stor rigdom på ingen tid, og det kom så vidt, at Svestans øverste allerede for 90 år siden talte om, at der skulle bygges et folkehjem for alle svestanere, ikke kun de rige få.

Drømmen var ikke umulig. Få årtier senere var Svestan et af de rigeste lande i verden, og stort set alle almindelige mennesker i Svestan fik del i rigdommen. Der var mange ting, der ikke var tilladte – ikke mindst var gærede drikke omgæret med megen fordømmelse – men levestandarden var høj, og ligeså var tilfredsheden.

Det gik næsten for nemt og for godt, men det var der heldigvis råd for. Kloge mænner og koner fik for næsten halvtreds år siden den formidable idé, at Svestan skulle være for alle, ikke kun for de etniske svestanere. Ganske vist var der allerede kommet fremmede til Svestan i en ti-femten år, men de udgjorde en alt for lille udfordring for Svestan, idet de kom ikke så langvejs fra.

Det skulle der laves om på i en ruf, og det blev der. Svestan begyndte nu i rask trav at invitere de mest fremmedartede i forhold til svestanerne til landet. Det var en kolossal succes, var de ledende i Svestan rørende enige om. Så enige, at de måtte hæve øjenbrynene alvorligt overfor de simple blandt svestanerne, der ikke fangede den næsten guddommelige åbenbaring, der stod klart for alle i højkasten af svestanere.

Probate midler måtte tages i brug mod de formastelige, der ikke kunne se det forjættende i Svestans storslåede projekt. Heldigvis havde man mekanismer i Svestan til at imødegå usaglig kritik. Man kunne som en af de simple hurtigt miste sit arbejde og sågar sit medlemskab af fagforeningen. Det manglede heldigvis bare.

Svestan har bragt det vidt ved denne konsekvente tilgang til virkeligheden. I dag stammer mere end 20 procent af befolkningen i Svestan fra områder langt, langt væk fra Svestan. Og næsten endnu mere lykkeligt er det, at menneskene med rødder langt fra Svestan får flere børn end de oprindelige svestanere. Det sikrer, sammen med en stadig strøm til Svestan, at de etniske svestanere kommer i mindretal om ca. 25 år.

De toneangivende svestanere kan være virkeligt stolte af deres bedrift. Ikke mange lande præsterer at gå fra næsten 100 procent etnisk ensartethed til at bringe de oprindelige i mindretal på omtrent 80 år. Sikkert er det da også, at de tiloversblevne, etniske svestanere er uhyre stolte over at være favoritter til at være det første land i Eurostan, der bliver et mindretal i eget land.

Se, det var et rigtigt juleeventyr. Glædelig jul.