FN i dobbelt transition med en ny generalsekretær og i en tid præget af usikkerhed
Nye magter udfordrer i stigende grad Vestens historisk ledende rolle, mens USA og andre lande synes at vende sig indad. FN kommer under pres.
Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.
Ved FN-hovedkvarteret i New York ses også tegnene på et begyndende skift i den internationale orden, som FN blev skabt på grundlag af i 1945. Efter 10 år overgav Ban Ki-moon ved årsskiftet tøjlerne til FN’s nye generalsekretær António Guterres. Samtidig forbereder verden – og FN – sig på den nye amerikanske administration.
En dobbelt transition i et nyt globalt politisk landskab, hvor nye magter i stigende grad udfordrer Vestens historisk ledende rolle, og hvor USA og andre synes at vende sig indad.
FN er også under pres for at levere holdbare svar på de mange alvorlige humanitære kriser
Udviklingen skaber naturligt bekymring og vil få stor betydning for det globale samarbejde og for Guterres’ muligheder for at tackle en vanskelig dagsorden: uløste konflikter i bl.a. Syrien, Sydsudan og Mali, voldelig ekstremisme og terror med store menneskelige og andre omkostninger til følge, de globale klimaforandringer og omsætning af de ambitiøse 2030-bæredygtighedsmål til handling og fremskridt i alle lande.
Globalt opbrud
FN er også under pres for at levere holdbare svar på de mange alvorlige humanitære kriser og de store bevægelser af flygtninge og migranter, som vi ser i dag.
Endelig er der brug for reelle reformer, så FN bedre afspejler verden af i dag og bliver mere effektiv. Det kræver mere strømlining, samtænkning og koordination af de mange grene af FN-systemet. Men også en helt ny måde at involvere private organisationer og erhvervsliv i arbejdet. I en tid præget af globalt opbrud og usikkerhed kan disse udfordringer virke uoverstigelige. Alligevel er stemningen i FN præget af forsigtig optimisme. Efter 10 år med Bans forsigtige ledelsesstil er forventningerne høje til den engagerede, respekterede, politisk erfarne og energiske Guterres, der har sat konfliktløsning og fredsdiplomati som sin altoverskyggende prioritet for FN.
Første test bliver Syrien
Første og vigtigste test bliver Syrien. Mange peger på, at ansvaret for, at krisen nærmer sig sit sjette år uden en løsning, skal placeres hos FN’s sikkerhedsråd. I 2016 alene så vi tre russiske vetoer. Handlingslammelsen i Sikkerhedsrådet har givet rum for, at den militære logik og rå interessevaretagelse har drevet udviklingen på landjorden i Syrien.
Regionale magter som Tyrkiet og Iran er sammen med Rusland begyndt at indtage en mere aktiv rolle og ser en interesse i at finde sammen om en politisk løsning. Og med de hidtidige signaler fra Donald Trump kan det ikke udelukkes, at en amerikansk-russisk tilnærmelse kunne føre til en fælles forståelse i Sikkerhedsrådet om en løsning i Syrien.
USA er fortsat FN’s største bidragsyder, og Guterres vil tidligt søge at etablere et konstruktivt samarbejde med Trump-administrationen, f.eks. som en vigtig og nødvendig partner i at støtte genopbygning og en politisk proces i Syrien efter en evt. fredsaftale. En meget kompleks opgave med masser af risici for FN, men som ligger centralt i FN’s mandat.
Kina har styrket engagementet
Andre sager kan dog hurtigt få samspillet mellem FN og USA til at kuldsejle.
Sikkerhedsrådets afstemning om den Israel-kritiske resolution om bosættelser lige før årsskiftet, hvor Obama-administrationen valgte at afstå fra at stemme, har skærpet Washingtons FN-skeptikeres appetit på at sænke USA’s medlemsbidrag og trække sig ud af konkrete aktiviteter og underorganisationer. Samtidig ses allerede nu tegn på, at lande som Kina og Rusland forsøger at udnytte det rum på den globale scene, som en mindre FN-engageret og dagsordenssættende amerikansk politik vil skabe.
Rusland har som nævnt fået placeret sig i centrum for en løsning i Syrien. Beijing har de seneste år styrket sit FN-engagement, hvor øgede bidrag til udviklingsarbejdet går hånd i hånd med en mere markant politisk profil i New York, hvor man bl.a. søger at begrænse potentielt kritiske FN-aktiviteter på menneskerettighedsområdet.
Brug for stærk støtte
Guterres vil altså få brug for stærk støtte for at kunne levere på sin ambitiøse dagsorden for FN. Det gælder ikke mindst fra historisk FN-støttende lande som Danmark og andre, som ønsker en verdensorden med et effektivt globalt multilateralt samarbejde baseret på FN’s grundlæggende normer og værdier.