Rusland sætter gang i falske nyheder om ledende politikere

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

I forbindelse med søndagens folkeafstemning i Italien hævder Italiens ældste avis, La Stampa, at falske nyheder rettet mod premierminister Matteo Renzi er udgået fra den russiske nyhedsplatform Sputnik og er sat i omløb via elektroniske blogtjenester tæt på den EU-kritiske Femstjernebevægelse.

Måske så vi derfor de helt konkrete resultater af en desinformationskampagne i mandags, da Renzi forlod sin post som landets premierminister.

EU’s efterretningstjenester kan bekræfte, at EU og dets borgere er under voksende pres for at tackle des- og misinformationskampagner samt propaganda fra lande og terrororganisationer i dets naboområde.

Resolution rettet mod Rusland

For at modstå presset fra udefrakommende propaganda vedtog Europa-Parlamentet derfor i sidste måned en resolution, der skal styrke EU’s strategiske kommunikation til bekæmpelse af tredjelandes propaganda mod unionen.

Resolutionen er bl.a. rettet mod Rusland, der har optrappet konfrontationen med EU siden EU’s fordømmelse af annekteringen af Krim. Ifølge Europa-Parlamentet kommer nye konfrontationer til udtryk i form af hybridkrigsførelse mod EU’s nabolande som f.eks. Ukraine og Georgien, men også mod EU selv.

I ”hybridkrig” anvendes massemedier som våben med henblik på at destabilisere den politiske, økonomiske og sociale situation i det land, der er under angreb. Mens Europa allerede i dag er et mål for russernes hybride krigsførelse, så vi for nylig med Ruslands indblanding i den amerikanske valgkamp, at denne form for krigsførelse ikke kun er begrænset til Ruslands nabolande.

Målrettede politiske formål

Det er svært at vurdere, hvor udslagsgivende for valgkampen indblandingen har været, men alene måden viser, hvor sårbare vores åbne liberale demokratier er over for cyberangreb og den des- og misinformation, som i tilstande af hybridkrigsførelsen spredes via tv, aviser og de sociale medier og anvendes til målrettede politiske formål.

Propagandaindsatsen har til formål at udnytte og forstærke eksisterende svagheder i de respektive EU-lande i deres relation til EU. Den russiske indsats benytter sig af den eksisterende medieinfrastruktur og udnytter, at rygter kan komme langt i den postfaktuelle tidsalder.

Det gør det ekstra svært at gennemskue, når der således eksempelvis sættes falske nyheder i omløb om landets ledende politikere med det formål at undergrave lederskab og folkelig opbakning; eller falske nyheder, som bekræfter og forstærker en eksisterende frygt i befolkningen i forhold til flygtninge, migranter og oplevelsen af svigtende kontrol.

Propagandaen optrappes

Udover målrettet desinformation kan det russiske regimes forsøg på indflydelse blandt andet bestå i at give finansiel støtte til EU-kritiske og populistiske kræfter eller at kultivere netværk i det politiske system og i erhvervsliv eller spille på gamle narrativer om skyld.

Alle disse strategier ser vi allerede i dag i en række europæiske lande lige fra Baltikum over Tyskland og Italien til Frankrig. Det ultimative mål er at skabe splittelse i EU og underminere liberale værdier, som det russiske regime opfatter som en trussel mod sit greb om magten og Ruslands geopolitiske ambition.

Der tegner sig ligeledes et billede af, at propagandaindsatsen optrappes i forbindelse med valg og afstemninger i en række EU-lande. På den måde bliver de europæiske landes demokratiske processer gjort til redskaber mod de selv samme demokratier. I løbet af 2017 vil kampen om den europæiske offentlighed finde sted i forbindelse med valg i Holland, Frankrig og Tyskland, alle kerne-EU-lande.

Demokratiet må ikke glemmes

Alt dette rejser vigtige spørgsmål til medierne om måden at bedrive og kommunikere journalistik på og til politikerne om, hvorledes vi sikrer den fortsatte eksistens af en økonomisk stærk, fri og uafhængig presse, der kan begå sig i denne nye medievirkelighed.

Det rejser spørgsmål til os medieforbrugere om vores kompetencer til at gennemskue løgne, der udgår fra sociale medier, og vores evne til at forstå den stadigt mere komplekse verden, der omgiver os.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at vi i vores indsats mod russisk propaganda ikke underkender den debat og de pointer, som rejses af EU-kritiske partier som f.eks. franske Front National, Ukip eller andre populistiske bevægelser. I disse hybridkrigens tider må vi aldrig glemme den demokratiske ret til at anføre og have synspunkter, som vi åbenlyst er mange, der er dybt uenige i.