Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Verden lider af nedsat politisk funktionsevne

Tilbageslagene har bl.a. været Vestens utilstrækkelige reaktion på Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og krigene efter 11. september.

Artiklens øverste billede
I dag står vi med en verdenspolitik, der ikke har været så omskiftelig siden Anden Verdenskrig. Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Hvis man går og tror, at det er én selv, der er noget i vejen med, må man gerne tro om igen: Der er virkelig gået kuk i global politik.

Enhver geopolitisk fortælling har sine egne aktører og rammer, som er den drivende kraft i de respektive fortællingers drama, men der er noget, de har til fælles: manglende global ledelse til at holde tingene i geopolitisk skak.

Verden har bevæget sig væk fra Pax Americana-æraen i den globale historie – en æra, da USA brugte både sin økonomiske og sin militære indflydelse til at sikre global stabilitet i et basalt omfang og til at koordinere globale reaktioner på globale problemer blandt ligesindede allierede – til en ”geopolitisk recession”, en afvikling af den gamle globale orden.

Den ”geopolitiske recession”, som vi i øjeblikket befinder os i, varer ikke evigt, men afslutningen på Pax Americana er tydelig. Spørgsmålet er, hvad der følger efter.

Når man kigger tilbage på de seneste 30 år, har der været fire afgørende vendepunkter, som har skubbet verden i retning af den nuværende situation, der er præget af nedsat politisk funktionsevne.

Det første vendepunkt var Vestens utilstrækkelige reaktion på Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Efter i årtier at have været fastlåst i heftig ideologisk kamp med Sovjetunionen fejrede de demokratiske lande i Vesten deres sejr, hilste den tidligere union velkommen i den demokratiske kapitalismes fold og lod den så effektivt kæmpe for sig selv.

Der var ingen Marshall-hjælp til den tidligere Sovjetunion, som der var til Europa efter Anden Verdenskrigs ødelæggelser; set i bagklogskabens lys havde tidligere sovjetiske stater – ikke mindst Rusland – brug for langt mere opmærksomhed og hjælp fra Vesten, end de modtog.

Resultatet var, at vigtige erhverv blev erobret af særinteresser og oligarker, som indvarslede en politisk ledelse, hvis fremherskende geopolitiske mål i 2019 er at destabilisere vestlige demokratier med misinformationskampagner og taktisk provokerende træk på den geopolitiske scene.

Det andet vendepunkt var flyangrebene i New York og Washington 11. september 2001 og Vestens overreaktion ved at indlede to fejlslagne krige i hhv. Afghanistan og Irak.

Krigen mod Afghanistan var forståelig på daværende tidspunkt på grund af den tydelige forbindelse mellem Taliban og al-Qaeda, hvorimod USA’s beslutning om at gå i krig mod Saddam Hussein af fejlagtige grunde stadig opfattes som utilgivelig af mange i verden og har sat en vedvarende plet på USA’s image som global leder.

Begge krige førte desuden til to fejlslagne stater, der stadig giver regionen alvorlige sikkerhedsproblemer. På grund af de ekstraordinære omkostninger ved begge krige – penge i billionvis og tusinder af mennesker, der mistede livet – vogter USA og USA’s allierede sig for at gentage fejltagelsen og har ikke nær så stor interesse i at spille rollen som global politibetjent.

Det tredje vendepunkt var finanskrisen i 2008. Den globale reaktion på at få gjort noget ved det umiddelbart forestående sammenbrud i verdens finansielle system betegnede sidste gang, vi var vidner til sand ledelse fra USA’s side og ægte samarbejde mellem verdens demokratiske industrilande om at tackle en global krise, der truede alle.

Faktisk er det den eneste gang, at G7 virkelig optrådte som en enhed, og den affødte også det første – og mest effektive – G20-møde til dato.

Den måde, som man kom det finansielle system til undsætning på – ved at redde store banker og finansielle institutioner ved hjælp af skatteydernes penge – bar imidlertid ved til den opfattelse, at de politiske beslutningstagere var ude af trit med de mennesker, der valgte dem, og satte alvorligt spørgsmålstegn ved, hvordan kapitalisme i vestlig stil levede op til samfundspagten i det 21. århundrede.

Kina, som var midt i en kometagtig økonomisk fremgang, blev langt mere sikker på, at landet var nødt til at bibeholde en anderledes politisk/økonomisk struktur for at undgå en lignende skæbne. Bevægelser som Occupy Wall Street kom og gik i Vesten, men problemet var i bund og grund ikke løst.

Det førte til det fjerde vendepunkt – den populistiske bølge i 2015/2016. Det var en polariseret politisk verden, der i sidste instans førte til folkeafstemningen om britisk udtræden af EU, brexit, og valget af Donald Trump til USA’s præsident.

Begge disse beslutninger splittede indenrigspolitikken i de respektive lande samt det globale samarbejde i bredere forstand. Det var det endelige tegn til verden om, at det var slut med den USA-ledede globale verdensorden.

Det førte til bred accept af, at man er sig selv nok (på engelsk udtrykt som every nation for itself, der også er titlen på en bog af Ian Bremmer; red.), og det er en holdning, der har vundet udbredelse i demokratiske lande verden over lige siden.

Kombinerer man det med et ambitiøst og opportunistisk Kina, der er ved at etablere et alternativt internationalt system, som skal konkurrere med Vesten, står man med en verdenspolitik, der ikke har været så omskiftelig siden Anden Verdenskrig.

Den ”geopolitiske recession”, som vi i øjeblikket befinder os i, varer ikke evigt, men afslutningen på Pax Americana er tydelig. Spørgsmålet er, hvad der følger efter.

Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.