Nøglehullet og ”rigtige mænd” – vi bliver forført og narret
Nøglehulsmærket læner sig nemlig op ad næsten 50 år gammel forskning og viden om sundhed.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De ser så dejlige ud, de ”rigtige mænd”, når de træder op som blikfang og reklame for nøglehulsmærket. Indtil d. 26. marts pryder de den landsdækkende nøglehulskampagne fra Fødevarestyrelsen, hvor årets nøglehulsprodukter skal kåres, og i kampagneperioden kan danskerne stemme på konkurrencens nominerede produkter.
Umiddelbart efter nøglehulskampagnen starter ”rigtige mænd” en landsdækkende kampagne for et sundere liv med mere motion og bedre kost. Nu skal alle danske mænd nemlig med på vognen, og Syddansk Universitet er koblet på for at forske i projektet. Jeg kan sagtens forstå, at mandehørm, konkurrence og fællesskab er en super motivation for at gøre noget ved danske mænds livskvalitet – al ære værd. Men det i sig selv giver ikke fysisk sundhed, og der er noget, der ikke helt stemmer. Nu er det jo muligt, at min pc herhjemme har en lidt bred skærm, men kan det virkelig passe, at de ”rigtige mænd” stadig er lige så ”svære i flæsket”, som dengang de startede i 2015? Har deres strabadser med kostomlægning og masser af motion overhovedet virket? Var der mon en fejl i konceptet? Eller var det i bund og grund bare underholdning for danskerne og profit for de involverede?
50 år gammel forskning
Nøglehulskampagnens slogan er ”Spis sundt – uden det gør ondt”. Dette slogan skal signalere, at det ikke behøver være kedeligt og besværligt at spise sundt – man skal blot kigge efter nøglehulsmærket. Og kampagnens hovedbudskab er, at nøglehulsmærket mad smager godt. Problemet er bare, at nøglehulsmærket ikke har noget som helst at gøre med sundhed og sund mad.
Nøglehullet læner sig nemlig op ad næsten 50 år gammel forskning og viden om sundhed. At nøglehulsmærkede produkter er et sundere alternativ, er baseret på de officielle danske kostråd, men set ud fra den nyeste forskning og viden er kun to af de 10 forældede kostråd sunde.
Det er tydeligt, at nøglehulskampagnen skal fremme industriens forarbejdede produkter og ikke den naturlige mad. Der står: »Nøglehulsmærkningen er en dynamisk ordning, og det er en vigtig målsætning, at kriterierne fastsættes, så de stimulerer til produktudvikling.« Det betyder altså, at mærkningen kan ændre sig, ift. hvilke produkter industrien vil udvikle og tjene penge på.
Nøglehulsmærket er efter min mening formynderisk og primært koblet op på industriens interesser. Det er jo et mærke, der er opfundet af Fødevarestyrelsen. Mærket samler fire råd i ét mærke, hvilket samtidig forhindrer forbrugeren i selv at vælge sin egen fordeling af indholdet, når de vælger et bestemt produkt. Nøglehulsmærket ville være helt unødvendigt, hvis udbuddet af fødevarer var baseret på vores sundhed og naturlige behov.
Nøglen til sundhed er autentisk mad – så er balancen og fordelingen mellem de forskellige næringsstoffer den bedst mulige.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.