Alt for mange afstår fra at deltage i den offentlige debat på sociale medier

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De sociale medier har gjort, at flere kan komme til orde og deltage i den offentlige debat og gjort afstanden mellem borgere og politikere kortere.

Men en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at der desværre også er en bagside af medaljen. I hvert fald viser vores undersøgelse, at tonen i debatter på sociale medier afholder halvdelen af os fra at udtrykke vores mening og deltage i debatten.

Når halvdelen af os afholder sig fra at bruge vores ytringsfrihed i den offentlige debat, bliver den demokratiske samtale fattigere.

Undersøgelsen er den første af sin art i Norden og sætter for første gang tal på omfanget af hadefulde ytringer i den offentlige debat på nyhedsmediers Facebook-sider.

Vi har indsamlet knap 3.000 kommentarer fra DR Nyheders og TV2 Nyhedernes Facebook-sider for at finde ud af, hvor hyppigt debatten kører af sporet, og hvor ofte kommentarer bliver hadefulde. Undersøgelsen viser, at hver syvende kommentar er hadefuld – enten overfor en person eller en specifik gruppe.

Undersøgelsen viser også, at omkring halvdelen af danske Facebook-brugere har deltaget i debatter, og at 34 pct. af disse har oplevet at blive talt grimt til.

Hvis vi ser på de 15 pct. af kommentarerne, som er hadefulde, er der især fire grupper, der står for skud.

Den største del af de hadefulde kommentarer omhandler politikere og Facebook-brugeres politiske ståsted, svarende til 31 pct. af alle hadefulde kommentarer. Knap halvdelen af disse er rettet mod rød og blå blok, men hele 40 pct. af kommentarerne er specifikt rettet mod navngivne politikere eller politikere som gruppe.

Hvis vi så ser på de næste to grupper, der er mål for hadefulde kommentarer, sker det på baggrund af etnicitet (22 pct.) og religion (21 pct.) Her er det særligt islam (86 pct.) og personer med etnisk oprindelse i Mellemøsten eller i Vesten uden for Danmark, der er mål for de hadefulde kommentarer.

”Du er indbegrebet af en dum blondine, ingen tør sige det”

Den fjerde gruppe, der udsættes for hadefulde kommentarer, er i høj grad kvinder. Men det er ikke kvinderne, der skriver de grimme ting, det er mænd. Hele 76 pct. af de hadefulde kommentarer kommer nemlig fra mænd.

Konsekvenserne af den hårde debat på de sociale medier er også forskellig for mænd og kvinder. Flere kvinder end mænd peger på, at der er emner, der afholder dem fra at deltage i debatten. Blandt andet er integration et emne, hvor kvinderne i højere grad end mænd holder sig væk.
Noget af det mest foruroligende, som vores undersøgelse viser, er, at hadefulde kommentarer giver næring til flere hadefulde kommentarer. Der bliver skrevet dobbelt så mange hadefulde kommentarer som reaktion på andre hadefulde kommentarer i forhold til kommentarer, der forholder sig til kommentarer, som hverken er skrevet grimt eller hadefuldt.

Undersøgelsen viser en tydelig udfordring for medierne og vores offentlige debat, hvor der ikke er et mirakelmiddel, der med et trylleslag fikser den.

I Norge har regeringen udarbejdet en handlingsplan, der blandt andet skal bekæmpe had på nettet inden for ytringsfrihedens ramme. Mon ikke vi kan lære en ting eller to fra nordmændene, så vi sikrer, at flere har lyst til at deltage i den offentlige debat.