Henrik Sass Larsens farlige flirt med EU-mindsteløn

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvad skal det europæiske samarbejde kunne i fremtiden? Lige nu er debatten i fuld gang overalt. Det sker i skyggen af den økonomiske og politiske krise, migrant-strømme og terror, senest i Berlin. Utrygheden dominerer, og EU skal præstere løsninger for at genvinde legitimitet.

Det gode spørgsmål er selvfølgelig hvordan. Svarene er meget forskellige, ikke mindst på spørgsmålet om arbejdsmarkedet og det sociale område. Holdningsforskellene går på kryds og tværs af geografi og ideologi, men ikke mindst de danske socialdemokrater har nu indledt en farlig flirt med den yderste venstrefløj i Europa om noget, der ligner et opgør med den succesfulde danske arbejdsmarkedsmodel. Den store arbejdsløshed i Sydeuropa har skabt en politisk udfordring for samarbejdet, og for nylig kom Juncker-Kommissionen med sit svar: idéen om en ”social søjle”. Søjlen er et forsøg på at tilføre EU en social dimension. Ikke ved fælles lovgivning, men snarere en sikring af, at de nationale regler fungerer sammen, så de ikke ødelægger den økonomiske union.

Venstres holdning er klar: Europæisk fokus på social tryghed er forståelig, men svaret er ikke en social union. Social tryghed er et nationalt ansvar. Venstre ønsker at bevare fleksibiliteten på vort arbejdsmarked og den succesfulde danske model uden statslig indblanding i løndannelsen. Det bakkes i øvrigt op af både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Skiftende danske regeringer – også de socialdemokratisk ledede – har haft samme linje.

Et bemærkelsesværdigt nybrud

Indtil nu. For på det seneste er der tilsyneladende lagt op til et bemærkelsesværdigt nybrud hos Socialdemokratiet. Man kunne kalde det et opgør med den danske model. Det handler om partiets svar på den sociale søjle.

S-formand Mette Frederiksen introducerede for nylig en ganske kontroversiel nyskabelse: Socialdemokratiet ønsker sig en ”solidaritetspagt”. Hvad det er for en størrelse, blev man i første omgang ikke meget klogere på. Altså indtil S-chefideolog Henrik Sass Larsen for nylig lettede yderligere på låget: Han talte varmt for en EU-mindsteløn fastsat ved lov. Det skete i et – tilsvarende bemærkelsesværdigt – opgør med EU’s fri bevægelighed.

Sass Larsens udtalelser er meget langt fra, hvad der er tankegodset i den danske fagbevægelse. Det skyldes selvfølgelig, at retten til at forhandle løn udgør selve grundstenen i den højt besungne danske model.

I over 100 år har arbejdsgivere og lønmodtagere i Danmark selv forhandlet løn – uden om staten. Resultatet har været en bemærkelsesværdig succes. Denne uhørte fleksibilitet har ført til, at Danmark er kommet nemmere gennem adskillige kriser og i dag fremstår som et forbillede for resten af Europa.