Skrabeæg bliver de nye buræg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Optagelser af danske skrabehøners forhold har de seneste dage chokeret på de sociale medier. Billederne løfter sløret for skrabehønsenes liv under trange, uhumske forhold, hvor fjerpilning, hakkeri og kannibalisme er hverdagskost, og hvor høns må leve med alvorlige skader som brækkede knogler.

Forholdene for hønsene er så dårlige, at producenterne har med i deres beregninger, at en stor del af dyrene vil dø, inden produktionsperioden er omme. I skrabehønsenes tilfælde er dødeligheden ifølge Det Danske Fjerkræraad i gennemsnit 7,9 pct. Det vil sige, at mere end hver 13. høne dør i produktionen svarende til over 60.000 dyr.

Selvom forholdene er under al kritik, er der meget lang vej til, at en døende skrabehøne kan få samme offentlige opmærksomhed som giraffen Marius, og det er der flere årsager til: Modsat Marius får skrabehøns intet navn, ja de får ikke engang et nummer, så mange dyr er der i en besætning.

Skrabehønsene kan man ikke komme og besøge en søndag eftermiddag med sin mormor, for de er gemt væk fra offentlighedens skue i store haller. Og så er der også et problem ved, at høns i vores samfund har ganske lav status sammenlignet med eksotiske dyr fra Afrika.

McDonald’s som frontløber

Men der er faktisk ved at ske noget med hønens status. Flere og flere får øjnene op for, at høns er langt mere intelligente, end vi hidtil har troet, og det er blevet almindeligt anerkendt, at høns kan føle fx smerte, glæde og sorg på samme måde som en hund eller kat.

For et år siden skete der noget skelsættende. McDonald’s, fastfoodgiganten over dem alle, valgte at udfase buræg i Nordamerika. Denne beslutning har siden spredt sig til andre lande, herunder Danmark. Det drejer sig om mere end 2.000.000.000 æg årligt – ja, 2 mia.

Vi taler om en virksomhed, der er nærmest berygtet for kun at tænke i effektivitet. Hvad får McDonald’s til at ville bruge flere penge på æg? Det afgørende punkt for virksomhedens skift væk fra buræg var simpelthen den offentlige moral.

I USA er det blevet normen blandt foodservicevirksomheder og supermarkeder, at buræg er bandlyst. Denne udvikling har nu også spredt sig til Danmark. For et år siden var det kun Irma og Kvickly, der havde sagt fra over for buræg, og i dag er det samtlige supermarkeder, der har eller vil indføre en burægfri politik.

Vi ser samme udvikling hos fødevareproducenter og restauranter. Det er et konkret status- og velfærdsløft, hønsene oplever i disse år. Og det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvad nu?

Folk føler sig ført bag lyset

Imens buræggene har fået den kolde skulder, har skrabeæggene nydt godt af at være et trin højere på den etiske rangstige. Mange forbrugere har i lykkelig uvidenhed over dyrenes mistrivsel lagt et dusin skrabeæg på kassebåndet og tænkt, at så var alt godt. Og selvom forholdene er lidt bedre, må vi konstatere, at det langt fra er godt nok.

Forbrugernes reaktioner på de nye optagelser af skrabehøns er i hvert fald ikke til at tage fejl af. Personer, der har købt skrabeæg i årtier, fortæller os, at nu er det slut, og fremover står den på økologi eller æg fra havehøns.

Folk føler sig ført bag lyset, for ordet ”skrabeæg” lyder hyggeligt og rart, men i virkeligheden burde betegnelsen snarere være ”fabriksæg”.

Det var Mr and Mrs Jones, der fik McDonald’s til at sige nej til buræg. Jeg er overbevist om, at det bliver hr og fru Jensen, der får de danske virksomheder og producenter til at vende sig fra skrabeæggene – de nye buræg.