Tiden er kørt for DSB
Det kører ikke for DSB. De fremviser regnskaber med røde tal på bundlinjen, og vi hører stadig om store forsinkelser og generelle problemer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det kører ikke for DSB. De fremviser regnskaber med røde tal på bundlinjen, og vi hører stadig om store forsinkelser og generelle problemer. Siden 2012 er der på årsbasis forsvundet knap 500.000 passagerer på turene mellem Øst- og Vestdanmark, fordi danskerne har fået øjnene op for andre og mere praktiske måder at komme fra A til B.
Alligevel vælger politikerne at holde krampagtigt fast i fortidens transportgigant. Måske er det nostalgien, måske fornægtelse af at tidligere økonomiske indsprøjtninger har været spildte. Jeg ved det ikke, men under alle omstændigheder giver det i mine øjne ingen mening, at transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt for nylig oplyste, at regeringen nu vil pumpe yderligere 100 millioner skattekroner ind i den søvnige kæmpe, der dagligt mister passagerer.
Transport- og bygningsministeren fortæller, at pengene skal bruges til at installere signalforstærkere i togene over hele landet og udbygge Banedanmarks netværk af master langs jernbanenettet. Så bliver togrejsen bedre for dem, der bruger tiden til at arbejde, mener han. Eller den bliver i hvert fald bedre i udgangen af 2019, hvor den tiltænkte forbedring vil være færdig – og formentlig også allerede forældet.
Jeg vil gerne foreslå transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt, at han, hvis han ønsker at arbejde uforstyrret på turen fra den ene ende af landet til den anden, fravælger toget og i stedet booker plads hos et af de busselskaber, der kører samme tur. I busserne har vi allerede de gode arbejdsforhold, ministeren lige nu forsøger at skabe i togene, og det endda uden konstante kapitalindsprøjtninger fra regeringen. Så hvorfor vil politikerne ikke indse, at det ikke nytter noget at pumpe stadigt flere penge i et foretagende, der alligevel bliver overhalet indenom af nye, billigere løsninger?
Tænk bare, hvor behagelig en bustur man kunne få for 100 mio. kr. eller nogle af de 4 mia. kr., som DSB får i statstilskud. Det er på tide, at politikerne indser, at tiden er kørt for DSB, og at nye kræfter ruller frem. De danske passagerer er begyndt at kigge andre steder hen, når de skal rundt i landet, og det burde politikerne imødekomme. Måske politikerne ville have tid til at indse det, hvis de selv prøvede bussernes arbejdsro.