Familielægen bør bevares

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

”Skal familielægen være offentligt ansat?” står der i overskriften i JP 6/9. Hvis jeg må give et svar, vil det være et klart nej tak.

Jeg har respekt for, at man ideologisk kan have den grundholdning, at det er bedre, at praktiserende læger er offentligt ansatte. Jeg kan bare ikke se nogen grund til at tro, at en sådan model vil sikre bedre lægedækning, være billigere for samfundsøkonomien eller give bedre kvalitet. Tværtimod.

Der er intet, som tyder på, at problemet med lægedækning løses ved at gøre os til lønmodtagere. På sygehusområdet, hvor der jo er offentligt ansatte læger, har man nøjagtig de samme problemer, som vi har i almen praksis. Både i Region Sjælland og i Region Nordjylland har man for nylig måttet lukket for akutte funktioner på flere sygehuse på grund af lægemangel.

Lad os dernæst se på økonomien. I artiklen bliver det i nogen grad overset, at modellen med ansatte praktiserende læger allerede eksisterer flere steder i landet. Vi har både privatejede klinikker og regionalt ejede klinikker med ansatte læger, og alle erfaringer viser, at det er en væsentligt dyrere løsning. Endelig er der så kvaliteten. Det er en central værdi ved almen praksis, at vi har et personligt, langvarigt kendskab til vores patienter, fordi vi ofte følger dem og deres familier gennem mange år.

Det er ikke noget, der opstår fra den ene dag til den anden, men når vi driver den samme praksis gennem årtier, opstår der med tiden en relation og et kendskab, som gør, at vi har lettere ved at se, når en person foran os har forandret sig – det kan være et tegn på sygdom.

Der er faktisk solid forskningsmæssig dokumentation for, at lægens kendskab til sine patienter har stor betydning for at undgå indlæggelser, der kunne have været forhindret.

Hvis man erstatter det velfungerende danske familielægesystem med ansatte læger, er jeg alvorligt bekymret for, at disse kvaliteter vil gå tabt. Til stor skade for især de svageste og mest sårbare af vores patienter. Det viser de svenske erfaringer også. Her afskaffede man for mange år siden den selvstændige familielæge. Og erfaringerne har været dårlige – patienterne savner i den grad kontinuitet i det nære sundhedsvæsen.