Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Tysklands satiriske dilemma

Den tyske satiriker Jan Böhmermanns smædedigt om Tyrkiets præsident Erdogan har sat forbundskansler Angela Merkel i et dilemma, hvor hun må vægte hensynet til Erdogans fortsatte samarbejdsvilje med EU om flygtningekrise over for ytringsfriheden.

Den tyske satiriker Jan Böhmermanns smædedigt om den tyrkiske præsident Erdogan har udløst en sand diplomatisk krise mellem Tyskland og Tyrkiet, der ønsker Böhmermann straffet og formelt har anmodet den tyske regering om at tiltale ham. Forbundskansler Angela Merkel står i et dilemma, hvor hun må vægte hensynet til Erdogans fortsatte samarbejdsvilje med EU om flygtningekrisen over for ytringsfriheden.

Vælger den tyske regering at efterkomme Erdogans anmodning, risikerer Böhmermann at modtage alt fra en bødestraf til tre års fængsel for sit digt, der bl.a. beskylder Erdogan for at være en ”gedeknepper”, at undertrykke mindretal, sparke kurdere og tæske kristne, mens hans ser børneporno.

Men selv hvis Merkel skulle vælge at føje Erdogan, er det langtfra sikkert, at en tiltale ender med domfældelse. Böhmermann kan meget vel blive reddet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), der beskytter ytringsfriheden.

Adskillige domme

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har afsagt adskillige domme, hvor stater er blevet dømt for at krænke ytringsfriheden, når de har straffet borgere og journalister, der har fornærmet statsoverhoveder.

Det gælder bl.a. i dommen Colombani (Le Monde) v. France, hvor en avisredaktør blev idømt en bøde for at fornærme Marokkos kong Hassan ved bl.a. at sætte spørgsmålstegn ved dennes vilje til at bekæmpe den stigende narkotikahandel. EMD lagde vægt på, at politikere og statsoverhoveder må finde sig i kritik, men kritiserede også selve den franske lov, der (ligesom i Tyskland) beskytter udenlandske statsoverhoveder mod fornærmelse, fordi et sådant særligt privilegium er uforeneligt med en moderne retsstat og i den konkrete sag ikke tillader f.eks. journalister at føre sandhedsbevis. Som følge af dommen ophævede Frankrig den bestemmelse, der beskytter udenlandske statsoverhoveder mod fornærmelser.

I sagen Eon v. France fandt EMD endnu en gang, at Frankrig havde krænket ytringsfriheden. Under den daværende franske præsident Sarkozys besøg i Laval viftede en politisk aktivist med et banner, hvor der stod ”fis af, dit ynkelige røvhul”, en betegnelse Sarkozy selv tidligere havde brugt mod en borger, der ikke ville give ham hånden.

Aktivisten blev anholdt og idømt en bøde på 30 euro. EMD fandt, at bøden var en krænkelse af ytringsfriheden, bl.a. fordi politikere må vise en større grad af tolerance over for kritiske bemærkninger, ligesom satire af natur er provokerende og grænseoverskridende, og derfor skal have vide rammer. I modsætning til Colombani fandt EMD dog ikke selve loven problematisk, fordi aktivisten havde haft som formål at fornærme, mens journalisterne i Colombani skrev en nyhedshistorie af offentlig interesse.

Tyrkiet er blevet dømt

Også Tyrkiet er blevet dømt for krænkelse af ytringsfriheden i sagen Pakdemirli v. Turkey, hvor et parlamentsmedlem under en tale fremsatte hård kritik af Tyrkiets daværende præsident Süleyman Demirel, som han bl.a. kaldte en løgner og bagvasker. Pakdemirli blev af den tyrkiske domstol pålagt at betale ca. 55.000 euro i erstatning til præsidenten. Selv om EMD fandt, at Pakdemirlis ytringer udgjorde fornærmelser snarere end politisk debat, fandt EMD ytringsfriheden krænket under hensyntagen til, at en særlig beskyttelse af præsidenten var uforenelig med EMRK og størrelsen af erstatningen.

Endelig kan fremhæves den spanske sag Otegi Mondragon, hvor en baskisk politiker bl.a. udtalte, at den spanske konge »var ansvarlig for torturbødlerne, forsvarede tortur og påtvang hans monarkiske regime på vores folk via tortur og vold«. Mondragon blev idømt et års fængsel for at fornærme kong Juan Carlos. EMD fandt, at ytringerne var fremsat som led i en offentlig debat, og trods deres grovhed var der ikke tale om hate speech eller opfordringer til vold. EMD problematiserede – ligesom i Colombani – også selve den spanske lov, der giver kongen en særlig beskyttelse mod fornærmende ytringer, hvorfor Spanien havde krænket Mondragons ytringsfrihed.

Grove fornærmelser

På den baggrund må det antages, at tyske domstole vil frifinde Böhmermann, hvis han tiltales. Selv om Böhmermanns digt indeholder særdeles grove fornærmelser (der uden for satirens verden kunne opfattes som hate speech), medfører det forhold, at der var tale om satire, og at de blev fremsat i et nyhedsmedie, der nyder en særlig høj grad af ytringsfrihed, at der er snæver adgang til at straffe sådanne ytringer.

Hertil skal lægges, at EMD altså i flere tilfælde har fastslået, at love, der yder statsoverhoveder særlig beskyttelse mod fornærmelser, er uforenelige med EMRK. Man skal i den forbindelse også huske, at hvis Böhmermann dømmes, vil det udgøre en indirekte blåstempling af Erdogans stadigt mere brutale undertrykkelse af ytringsfriheden i Tyrkiet, der er det land i Europarådet med flest krænkelser af netop denne rettighed.

I perioden 1959-2015 har Tyrkiet stået for de 258 af i alt 619 sager ved EMD om krænkelse af ytringsfriheden. Alene i 2015 krænkede Tyrkiet ytringsfriheden i 10 sager, mere end tre gange flere end noget andet land.

At føje autokrater og diktaturer – og som vi så det i den såkaldte Tibet-sag, kan Danmark også være med – er et tegn på det demokratiske Europas svaghed. Det bedste, Merkel kan gøre, er at sende Erdogan de mange karikaturtegninger og forsider fra græske aviser, hvor hun fremstilles som nazist og sammenlignes med Hitler. Det er ikke altid kønt, men i et demokrati er hån, spot og latterliggørelse en nødvendig forudsætning for magthavere.

--------------------------------------------------------

I september udtalte Jacob Mchangama:

»Muhammed-krisen har været definerende for hele min generation. Jeg var et sted i 20’erne, da det hele rullede, og for en person med min interesse for ytringsfrihed og retssikkerhed er det klart, at den debat har været med til at forme, hvordan jeg så på en masse ting.«

Læs, hvilken betydning Muhammed-krisen fik for ham og andre her:

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.