Civil ulydighed, tak

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Nu er knivloven igen til drøftelse, ja, det har den været længe. Venstre lovede den oprindelige knivlov ændret, men det er blevet til – de siger selv lempelse, andre skærpelse. Der fremsættes udtalelser, og der skrives artikler. Endeløst er det. Jeg vil foreslå, at man afstår fra yderligere drøftelse og går over til civil ulydighed.

Vi har at gøre med politik, når den er mest idiotisk. Et par unge knægte af den slags, der er uden for pædagogisk rækkevidde, stikker en uskyldig forbipasserende ned på gaden. Et par knivstik til i byens nattemørke fra samme type aggressivitets- og hormonpumpede bavianer – ja, så er politikerne på banen. Parat til at bryde en kulturel institution af civiliseret art ved at forbyde dolken og lommekniven.

Ræsonnementet er som følger: Hvis vi nu forbyder mænd at have en lommekniv i deres tweedjakke, så undgår vi gadens vold; hvis vi forbyder mænd at færdes i naturen med en dolk i bæltet, så bliver storbyernes natteliv fredeligere. Hvad andet er der at sige, end at politikere åbenbart ligner idioter?

I tidligere tider talte man om oprørsret, når politiske beslutninger var åbenlyst tyranniske og idiotiske. Jeg, der er en gammel mand, har gået med dolk og lommekniv igennem et langt liv. Den eneste, der er blevet såret, er mig selv, da jeg på min 10-årsfødselsdag kom til at stikke mig selv i låret. Ganske vist ikke med en dolk eller lommekniv, men med min mors kartoffelkniv, der vist, som alle køkkenknive, fortsat skal være lovlige.

Derfor, du danske mand, mand dig op og ifør dig de knive, som er så nyttige til æble- og appelsinskrælning. Til at skære en gren af med osv. Og hvis du så havner for retten med påstanden om, at du udgør en voldelig trussel mod samfundsordenen – ja, så slå en høj latter op.