Lad os undgå ISIL’s fælder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der gik ikke mange timer efter terrorangrebet i Paris, førend nettet var plastret til med krigserklæringer mod islam og muslimer generelt. Det er der i og for sig ikke noget nyt i. Der er altid en pøl af hadske og aggressive udtryk på nettet, og i lyset af en terrorhandling kan man måske endda udtrykke forståelse for en vis grad af frustrationsytringer. Vi gribes alle af rædsel og vrede, når terroren melder sin brutale, kyniske og feje ankomst.

Det, som er anderledes denne gang, er, at flere af de normalt mere tænksomme opinionsdannere – ingen nævnt, ingen glemt – vi i dagligdagen hører fra, nu også føler trang til at dømme begreber som tolerance, dialog, mangfoldighed og religionsfrihed ude.

Nu skal det være slut med ”naiviteten”. Fløjlshandskerne skal af; islam og muslimer diskuteres som et generelt problem, der har til formål at omstyrte vores kultur og levevis. Det underliggende budskab er en regulær krigserklæring mod islam, ja, én avis går endda så langt som til at kalde det ”3. Verdenskrig”.

Formålet er øget polarisering

Jeg tror, at det vil være klogt at holde hjertet varmt og hovedet koldt i den nuværende situation. Ellers risikerer vi at gøre lige netop det, som jihadisterne vil have os til – og gentage alt det, som siden 2001 har vist sig at have stærkt begrænset effekt og til gengæld medfører store tab.

Naturligvis findes der muslimer, som gerne vil omstyrte Vesten samt vores kultur og religion. De findes både her og der. Men de fleste terrorforskere er dog enige om, at formålet med terroren ikke er at omstyrte Vestens friheder og demokrati. Det ved ISIL (IS, red.) godt, at de ikke kan.

Formålet er primært at skabe uro og øge polariseringen over for muslimer i de vestlige lande, så det bliver lettere at rekruttere folk til Mellemøsten og til terror. De mennesker, som lige nu er ved at erklære islam og muslimer krig som sådan, går derfor lige i fælden.

”Krig mod terror”

Frankrig (og Rusland) har erklæret ISIL krig. Frankrig har endda bedt EU-landene om hjælp. Jeg er ikke sikker på, at ”krig mod terror” er en speciel fornuftig løsning. Den er forståelig, men vi har jo faktisk ført den siden 2001 uden det store held. Vi må dog stå ved, at hvis vi mener noget med at stå skulder ved skulder med Frankrig, må vi give vort bidrag til landets indsats.

Men vi skal understrege i enhver sammenhæng, at vi ikke er i krig mod islam og verdens muslimer. Det gør vi bedst ved at støtte muslimernes egen kamp mod jihadisterne. Vi er sammen med flertallet af verdens muslimer oppe mod en gemen, kriminel og åndelig fattig organisation.

Ramt lige i hjertekulen

Hvis vi skal vinde den kamp, bliver det vigtigste våben af alle at fortælle islamistiske mørkemænd, at de aldrig nogensinde får held til at vende Vesten mod muslimer generelt. Vi vil tværtimod kæmpe sammen med verdens muslimer mod terroren, hvad end den rammer i Vesten eller andre steder i verden. Vi er ramt lige i hjertekulen i disse dage, og den sørgelige nyhed er, at vi alle godt ved, at det ikke bliver sidste gang, det sker. Men det er samtidig vigtigt at huske på, at jihadisternes terror rammer langt flere uskyldige muslimer rundt om i verden med stort set daglige aktioner i Bagdad, Kabul og Damaskus for blot at nævne nogle få steder. Hvis vi kalder til krig mellem islam og Vesten, har terroristerne nået deres mål.

Politisk er det helt naturligt, at mange har behov for at demonstrere handlekraft netop nu. Men situationen kalder måske mest af alt på besindighed. Desværre føler jeg mig ikke overbevist om, at vi er blevet præsenteret for den sidste terrorpakke med yderligere indskrænkninger af de frihedsgrader og retsstatsprincipper, som vi ellers så højt besynger.

En demokratisk udfordring

Det er en demokratisk udfordring, som vi desværre ved andres ugerninger er ved at påføre os selv. Politisk skaber vi en falsk tryghed, så reaktionerne hurtigt kan ryge helt ud af proportioner, næste gang et angreb finder sted. Et angreb, som måske udføres af de nye potentielle terrorister, vi selv risikerer at give næring gennem marginalisering, mistillid og ghettoisering.

ISIL vil have os til at ødelægge vores samfund ved at indføre politistatsmetoder og presse Vestens muslimer ud i randen af vort samfund.

De vil have os til at skabe strid og had mellem forskellige grupper. De vil med Uffe Ellemann-Jensens ord have, at »vi skal blive som dem«. Den fælde skal vi for alt i verden undgå.