Krig har sin egen moral
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I forbindelse med Søren Espersens stærkt imødegåede udtalelse af nødvendigheden af at eliminere IS-jihadisterne, hvor de befinder sig, uanset om de dækker sig bag kvinder og børn, så er noget for vor egen overlevelse særdeles vigtigt kommet på bane.
De naturstridige dogmer, som via de socialistiske sirenesange, store dele af Vesten har taget til sig, som var de guddommeligt givet, har foreløbig efter 1.400 års bekostelige, men vellykkede europæiske anstrengelser for at holde Europa fri af islam bevirket, at millioner af korantro muslimer, efter indbydelse fra de af sirenesangen bjergtagne vestlige ledere, nu har slået sig ned i Vesten medtaget deres middelalderlige orientale kultur.
Koranen beordrer krig med benyttelse af alle midler mod alle vantro, indtil hele kloden underkaster sig islams lære eller er elimineret. Skal endnu et naturstridigt dogme afholde os fra at efterleve årtusinders empirisk erhvervede erfaringer om, hvordan krige skal vindes? Eller er vi villige til at lade os besejre eller dø udelukkende for at beholde illusionen om at være ”gode”?
Hitler beordrede Blitzen mod både London og andre britiske byer, altså en krig mod civilbefolkningen uanset køn og alder. Da tyskerne efter bombardementerne af krigsvigtige fabrikker viste sig forbavsende hurtigt at kunne få dem i gang igen, måtte man gå efter de fabriksarbejdere, der mestrede genopbygningen, og storbyer, der husede disse arbejdere, alle andre derboende samt ikke så få flygtninge fra andre udbombede steder blev derfor gjort til de på det tidspunkt vigtigste angrebsmål.
Der findes stadig en mængde billeder af resultaterne, så alle kan få den samme idé om de omfattende skader, som alle de af os fik, der personligt har været konfronteret med dem. Dogmeprægede politikere og historikere har forsøgt at gøre disse bombardementer til krigsforbrydelser, men alle, der ikke har oplevet krigen, er inkompetente til at dømme ud fra eftertidens forlorne akademisk udtænkte morallære. Vil man vinde i krig, afgør krigen løbende vindermetoden. Krig har sin egen moral.