Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Mit navn er flygtning

Jeg er offer i et krigshærget land, der er blevet til et skydegalt mekka for kommunister, kurdere, islamister og sågar også Vesten.

Mit navn er flygtning, og jeg har forladt mit hus, mine ejendele, mine venner og min tryghedsbase.

Alt det i håbet om en bedre tilværelse, og tro mig, jeg vil opnå målet.

For jeg risikerer ikke mine døtres liv i et dansk asylcenter med 100 andre traumatiserede forældre, der ikke har tilladelse til arbejde – et psykisk fængsel med lumre forhold.

Og efter alt dette er der stadig risiko for at blive hjemsendt om et par år.

Min rejse har været alt andet end charter, og jeg har gået længere end Dave Kunst.

Mine rejseoplevelser er ikke noget, man burde dele, og jeg har ej fotos fra rejsen.

Og bag de lukkede lukrative døre nordpå sidder familien Danmark rundt om tv-bordet og ser mine døtre og mig på en båd hen over havet.

De undrer sig over, hvordan jeg kunne tilbyde mine døtre dette. Jeg ville aldrig tage mine døtre med på havet, hvis jeg ikke vidste, at havet er sikrere end land.

For dem er jeg ikke til endnu, men de skal vente sig.

For nu er jeg jo kun på tv, en verden, der er så langt fra deres lille villavej, hvor børn sidder med fødderne på bordet og guldbarre i munden og ser på, mens stilheden varer ved, lige indtil Ellen Nybo fortæller om det kommende vejr, og der har vi da en holdning (måske også den eneste).

For når de slukker tv’et, slukkes alle verdens problemer også.

Hvis nogen ønskede dette scenarie, så var vi de første, der gjorde det.

Jeg ville aldrig tage mine døtre med på havet, hvis jeg ikke vidste, at havet er sikrere end land.
Syrere har aldrig været en kendt befolkningsgruppe i Vesten.

Syrere er aldrig kommet til Vesten i massevis, og syrere har altid elsket deres hjemland. De øjeblikke skal man ikke tage for givet, for de er forsvundet i ét.

Nu bliver jeg taget imod som en helt, en sportsstjerne, der er kommet hjem fra OL med medaljer.

Folk tager billeder af mig og deler mig på de sociale medier som var jeg en sød kanin.

Nu er jeg jo så tæt på, faktisk er jeg her – men det er ikke min endestation.

Det er Sverige, og I er det sidste stop inden endemålet.

Nu er de flygtninge, som har været til debat hele året af politikere, her. Alle de negative holdninger er nu vendt, og det strømmer nu med positive meninger og vendinger samt frivillige, som aldrig har sendt en krone til velgørenhed, der venter på mig, for du mener vel ikke noget andet?

Jeg er ved at etablere en kult med en holdning og én holdning alene.

Frivillige som dukker op i tv’et, fordi de vil smugle mig videre og har været helte, frivillige som bliver hyldet, som var de unikummer. Der er frivillige i overflod nu – flere end flygtninge.

Skulle denne rejse virkelig til for at vække en nation? I kunne jo bare tænde for jeres tv – nå jo, jeg havde nær glemt, at når I slukker jeres tv, så slukker verden også.

Mit navn er flygtning, og jeg ville ønske, at den strøm af frivillige vil være vedvarende, når jeg er væk.

For deres arbejde er der brug for i de forskellige asylcentre i Danmark og mange andre steder.

Mit navn er flygtning, og jeg ville ønske, at medmenneskelighed ikke er noget unikt, der hyldes på tv, men en selvfølge.

Mit navn er flygtning, og jeg vil hylde kunsten af at være et godt menneske.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her