En trussel mod dagpengesystemet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er ikke lang tid til, at dagpengekommissionen afleverer sin rapport. Så der er fuld gang i den politiske kamp om, hvordan et kommende dagpengesystem skal finansieres. Der er blandt andet foreslået kraftige forringelser i dagpengene til nyuddannede, den såkaldte dimittendsats.

I dag er nyuddannede kun berettiget til 82 pct. af de dagpenge, andre a-kasse-medlemmer normalt er berettiget til. Skærer man yderligere i det, mister dimittendsatsen sin værdi for tusindvis af nyuddannede. Det vil erodere opbakningen til dagpengesystemet, der er en af grundpillerne i flexicurity og den danske model.

I Danmark gør flexicurity det relativt let for arbejdsgivere at afskedige medarbejdere. Til gengæld sikrer dagpengesystemet, at betalende lønmodtagere ved afsked kan få en dagpengesats, der er højere end kontanthjælp.

Dagpengesystemet er en kollektiv og frivillig forsikringsordning, som er afhængig af meget stor opbakning blandt lønmodtagere. De fleste af vores medlemmer melder sig ind i ordningen under deres uddannelse. Men hvorfor skulle de unge melde sig ind i en a-kasse, hvis de kun kan se frem til en ydelse på niveau med fx kontanthjælp, som mange ville være berettiget til under alle omstændigheder?

Mindre og mindre attraktiv

I forvejen bliver dagpenge mindre og mindre attraktive for højtlønnede. Hvor man for 20 år siden blev kompenseret med 60 pct. af sin løn, opgjorde vismændene i 2014 kompensationsgraden til kun godt 40 pct. Det eroderer løbende dagpengenes betydning som sikkerhedsnet.

Problemet understreges af, at de fleste af vores medlemmer kun bruger forsikringsordningen én gang i deres liv, og det er netop, når de er i gang med at finde deres første job efter studierne. En forringelse af dimittendsatsen vil betyde, at færre tegner en forsikring mod arbejdsløshed, fordi den ikke er noget værd, når man har allermest brug for den. På den måde bliver fødekæden til a-kasserne undermineret, og på sigt vil vi ikke længere have et velfungerende dagpengesystem.

Dansk Magisterforening, Djøf og IDA repræsenterer tilsammen næsten en kvart million højtuddannede. Medlemmernes gennemsnitlige ledighed er lavere end gennemsnittet i befolkningen. De bidrager altså massivt til det kollektive forsikringssystem. Ingen håber nogensinde at få brug for en forsikring – mindst af alt en dagpengeforsikring. Men vi har alle en rimelig forventning om, at hvis uheldet en dag er ude, så træder forsikringen i kraft. Derfor vil vi opfordre politikerne til at investere i dagpengesystemet, så vi også om 5, 10 og 20 år har et robust og solidarisk system, der understøtter det fleksible danske arbejdsmarked.