Glædens dag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Caroline Bertram, Radikal Ungdom, giver i sit indlæg, ”Den sørgmodige dag” JP 21/6, udtryk for sin frustration over, at hver femte dansker har givet Dansk Folkeparti mandat til at handle på deres vegne. I min optik fører DF og Venstre en afbalanceret udlændingepolitik, så dem, der vil Danmark, er hjertelig velkomne, men dem, der ikke vil os noget godt, skal holde sig væk. Må jeg minde om, at der tidligere på året var et terrorangreb mod Danmark, hvor to mennesker mistede livet. Årsagen er, at vi kritikløst har modtaget alt for mange indvandrere/flygtninge, som vi ikke er i stand til at håndtere.

Forskellen på De Radikale og DF er, at De Radikale vil modtage alle flygtninge/indvandrere uden skelen til, om der gemmer sig kriminelle eller andre kedelige elementer, som absolut ikke vil bidrage med noget positivt. Venstre og DF vil stille krav til de ankomne, så vi får luset eventuelle uheldige elementer fra.

Selvfølgelig skal vi hjælpe mennesker i nød, men vi skal ikke køre os selv i sænk, fordi vi holder åbent hus for alle ude i den store verden, som føler sig forfulgte. Det er grænser for, hvad Danmark kan klare.

V kan ikke stille krav

Danske medier har i mange år fremmanet et billede af, at vi har topartisystem i Danmark, med den evindelige fokusering på ”rød” og ”blå” blok. Resultatet ser vi nu.

Valgets ubestridte vinder er Dansk Folkeparti, der gik 15 mandater frem – en fremgang på 68 pct. Socialdemokraterne holdt skansen og gik lidt frem. Venstre, De Radikale og SF er valgets ubestridte tabere, fulgt af Konservative. Den logiske følge må være, at Kristian Thulesen Dahl (O) leder forhandlingerne om en ny regering.

Det er helt forrykt at Lars Løkke Rasmussen (V), som nok må betegnes som stemt hjem, på forhånd udnævnes som ny statsminister, og at en anden fra Venstre udtaler, at ”Tulle” (Kristian Thulesen Dahl, red.) kan få enhver ministerpost, han ønsker, bortset fra statsministerposten.

I min optik står Venstre ikke som et parti, der kan stille krav. Det var også noget besynderligt at se feststemte VU’ere i overstadig jubel over et valgresultat, der kostede partiet 13 mandater, en tilbagegang på 31 pct.

Demokrati er svært

Socialdemokraterne har ført blå politik, og Venstre er blevet socialdemokrater – hvorfor ikke gå sammen i en antiblok-regering (AV)? Flertallet kan komme i hus ved at lade Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti komme med (AVIC).

Helle Thorning-Schmidt (A) er gået af, og ifølge vælgerne har Lars Løkke Rasmussen (V) ikke fortjent at blive, så præsidentposten kunne gå til Anders Samuelsen (I)?

Bare et forslag – også til de selvkaldte ”alternative”.

Vælgernes dom er i virkeligheden:

Kristian som præsident – ud med Lars og Helle. Men det vil hverken Lars eller Kristian acceptere.

Det er vist et nederlag for parlamentarismen og vores demokrati. Mon græsset ikke er grønnere i Canada? Det er værd at undersøge. Demokrati er en svær ting.

Kedelig oplevelse

Efter resultatet af valget den 18. juni, som på demokratisk vis faldt ud til fordel for Dansk Folkeparti (som jeg ikke selv stemte på), er det beskæmmende at opleve borgere, herunder en vraget radikal politiker, udtrykke at de af samme årsager nu føler sig som flygtning i landet, og som en naturlig konsekvens heraf har under overvejelse at emigrere.

Jeg ønsker de pågældende en behageligere rejse, end den deres lidelsesfæller har i gummibådene over Middelhavet.

Nu pilles plakaterne ned

Nu pilles valgplakaterne endelig ned. De har sandt for dyden ikke pyntet i landskabet.

Så mangler vi bare vindmøllerne.