Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Når valg fører til tristhed

Arild Ejsing, Søengen 6, Allerød

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I JP 21/6 skriver cand.scient.pol. Caroline Bertram fra Radikal Ungdom, at valgresultatet gjorde hende sørgmodig, da det gik op for hende, at en femtedel af den danske befolkning ligger milelangt fra hendes menneskesyn og politiske overbevisning.

Som cand.scient. burde det være oplagt, at man i sådant et sørgmodigt tilfælde på videnskabelig vis ville søge at forstå, hvorfor så mange tilsyneladende har modsat livssyn af en så lille gruppe som De Radikale. Det ville være naturligt at formode, at den store gruppe havde en vigtig viden, som den lille kunne have overset, og at denne viden kunne gøre den store gruppe mere menneskelig og mere solidarisk med danskerne end den lille gruppe.

Det er faktisk tilfældet, og denne fortegnsændrende viden drejer sig om religion og religions indvirkning på troendes menneske- og livssyn. Vi ved, hvad asatroen fik vikingerne til. Blandt mange andre havde aztekerne, menneskeæderne og fønikerne religioner, der medførte grusomme ritualer. De græske og de romerske guder og formentlig alle andre guder blev tilbedt med samme hellige inderlighed, som religiøse i dag tilbeder deres guder. At egypterne i gennem 3000 år var deres Osiris-religion hengiven, minder deres efterladte skeletter om, idet de fortæller om en frivillig arbejdsindsats til fordel for religiøst byggeri så fysisk krævende, at dele af disse ofte blev deforme. Der er altså ingen grænser for, hvad overbevist religion kan få mennesker til.

Den omtalte femtedel af befolkningen ønsker det menneskelige, solidariske og fredelige Danmark, som det tidligere har været, og som de endnu husker det. Dertil kræves en tilbagevenden til disse tiders tillidsvækkende moral med bl.a. nultolerance over for de kriminelle og de intolerante, og naturligvis en forståelse af tidens religioner og disses indvirkning på et samfund.