Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Efterskolelærer: Jeg har slet ikke lyst til at stemme på nogen af jer

Jeg tror ikke på jer og har ikke respekt for jer. Her har jeg seks råd, der i min optik ville gøre jer til bedre politikere.

Kære folketingskandidater,

Vi har alle ventet længe, men nu er det så en realitet: Vi skal i stemmeboksen og sætte et kryds. Det gælder også mig, men jeg ser ikke frem til at skulle tage en beslutning om krydsets placering, for jeg har faktisk slet ikke lyst til at stemme på nogen af jer. Der er alt for mange personlige egenskaber, som jeg sætter pris på, som I simpelthen ikke besidder. Det har ikke noget med jeres politiske holdninger at gøre – de kan såmænd være fornuftige nok. Det har noget med troværdighed at gøre – jeg kan ikke få mig selv til at sætte kryds ved personer, som jeg ikke tror på eller har respekt for.

Jeg kan ikke tale for andre end mig selv, så det følgende er bare en enkelt vælgers tanker. Tankerne er fuldstændig frie for politiske holdninger – det har nemlig intet med politiske holdninger at gøre.
Jeg har ikke lyst til bare at brokke mig over jer – det overlader jeg til andre. I stedet vil jeg hellere give jer et par gode råd. Råd, der i min optik ville gøre jer til bedre politikere.

Råd nr. 1: Svar på dét, du bliver spurgt om


Jeg ved godt, at I ikke har meget til overs for medierne og den politiske journaliststand. De forlanger one-liners, de giver jer sjældent tid til at forklare tingene i deres rette sammenhæng, og nogle gange redigerer de ligefrem i dét, som I siger. 

Jeg vil have politikere med holdninger, klare holdninger.

Jeg forstår godt, at de kan være belastende – men de er nødvendige. Inden vi tilskriver hele ansvaret for den sløje politiske kommunikation til journalisterne, så må vi også se på, om I selv har en del af ansvaret for, at det har udviklet sig sådan.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst hørte en politiker svare tydeligt. Et spørgsmål, som vi andre ville svare på med et ”ja” eller ”nej” bliver til en udflugt, en talestrøm, en række forbehold og svinkeærinder. Hvorfor? Er I bange for, at vi afskriver jer, hvis I svarer tydeligt? Er I så forhippede på at ”please”, at I er bange for at skræmme nogen væk? I er holdt op med at svare, I holder taler.

Det gider jeg ikke høre på. Jeg vil have politikere med holdninger, klare holdninger – jeg vil have, at I svarer klart og tydeligt på dét, I bliver spurgt om. Klare svar afkræver respekt, også selvom jeg ikke er enig med jer.

Råd nr. 2: Forklar din egen sag


Hvis der er noget, der kendetegner den politiske debat, så er det stort set alle politikeres tendens til at fokusere mere på, hvad de andre gør forkert, end på hvad de selv gør rigtigt.

Når I bruger så meget tid på at underkende jeres modpart, så mister jeg faktisk respekten for jer.

Måske er det overbefolkningen af politiske rådgivere, der medfører, at det bliver så vigtigt at tegne det politiske billede op sort og hvidt, men jeg er altså ikke dum - jeg ved godt, at verden ikke er sort og hvid, jeg ved godt, at forskellene på jer ikke er så store, som I helst vil have det til at se ud, og at der er konsensus om rigtig meget i dansk politik. I vil bare ikke indrømme det.


Når I bruger så meget tid på at underkende jeres modpart, så mister jeg faktisk respekten for jer. Jeg ville hellere have, at I krediterede modparten for dét, som I er enige om, og så i en bisætning sagde, hvad I ville tilføje eller ændre, for at det blev helt rigtigt i jeres billede. Hvorfor er det nødvendigt at bruge modpartens sag for at belyse jeres egen? Stoler I ikke på, at vælgerne kan gennemskue, hvorfor I vil gøre, som I gør? De sidste år er denne tendens kun blevet forstærket. Mange gange nærmer det sig direkte latterliggørelse af modparten. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg har respekt for mennesker, der respekterer andre mennesker og deres meninger.

Råd nr. 3: Vær menneskelig


Det bliver sværere og sværere for mig at kende forskel på jer. Ikke fordi jeg ikke kender jer, men fordi I mere end at repræsentere jer selv bare er en flok politiske holdninger i en mere eller mindre køn indpakning.

Jeg savner mennesker af kød og blod, passionerede, troværdige, naturlige.

I holder de samme taler, I repræsenterer de samme politiske standardholdninger – I er holdt op med at være mennesker men, undskyld udtrykket, I er nu bare politikere.

Jeg savner mennesker af kød og blod, passionerede, troværdige, naturlige. Jeg savner personlighed. Tro mig – jeg stemmer hellere på én, jeg godt kunne tænke mig at spendere en fridag med end på et stortalende jakkesæt. I modsætning til hvad I måske tror, så stemmer jeg først og fremmest på mennesker – faktisk kommer detaljerne i jeres holdninger i anden række.


Det virker som om, at jeres blankpolerede og standardiserede optræden skal sikre, at I ikke udviser usikkerhed eller laver fejl. Det er ikke menneskeligt. At være menneskelig betyder nemlig at være fejlbarlig. Vi kan alle have en svipser og komme til at lave dumme ting. Ofte er den største fejl ikke fejlen selv, det er hvis man ikke vedkender sig fejlen. Jeg har ingen respekt for tilsløringer, dårlige undskyldninger og spin.

Jeg tager tværtimod hatten af for et menneske, der beviser sin menneskelighed ved at indrømme blankt, at det var for dumt og at det skal gøres bedre næste gang. Jeg har ikke respekt for mennesker, der forsøger at fremstå som fejlfrie – det er der nemlig ingen, der er.

Råd nr. 4: Vær ydmyg


Rigtig mange af jer bruger tid på at fortælle os, at I er ydmyge overfor jeres hverv og jeres vælgere. Jeg må indrømme, at jeg ind imellem har svært ved at få øje på ydmygheden. Igennem jeres handlinger og ord skal I vise, at I repræsenterer os og at I yderligere forstår, at I modtager jeres ikke helt ringe hyre fra os. Det skal man være ydmyg overfor. I besidder et tillidshverv af de helt store.

Jeg har ind imellem svært ved at få øje på ydmygheden.

Jeg synes ikke, at man er ydmyg, hvis man taler ned til folk – hvis man igennem sine ord og handlinger viser, at man ikke stoler på, at ens vælgere er kloge nok til at forstå tingenes sammenhæng - hvis man tror, at ved at gentage de samme standardiserede sætninger gang på gang, gør sin sag bedre. At være ydmyg er at forsøge at sætte sig i sine vælgeres sted, og jeg ved, at det kan være svært, når man sidder på sit lune kontor på Borgen eller i sin ministerbil. Man viser ikke mere ydmyghed ved at møde op og hilse på beboerne på plejehjemmet eller børnene på skolen medbringende en større skare af pressefolk, der over for befolkningen skal beskrive jeres folkelighed.

Ydmyghed er måske snarere at møde op i al hemmelighed og give en hånd med i en times tid i ældreplejen eller i børnehaveklassen – ikke for at opnå omtale, men for at se, hvordan virkeligheden faktisk er – den virkelighed, som I skal forestille at repræsentere. Sådan et initiativ ville jeg have stor respekt for.

Råd nr. 5: Vær ærlig


En del af jeres politiske hverdag er, at I skal overholde partidisciplinen. Når man har diskuteret noget i gruppen og har taget stilling, så stemmer hele gruppen ens. Det kan jeg sagtens forstå fornuften i. Det kunne blive en køn suppedas, hvis der hver gang blev stemt på kryds og tværs.

Jeg savner politikere, der er fuldstændig ærlige.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at I så var ærlige omkring det – at I engang imellem ville indrømme, at I har det skidt med at skulle stemme for noget, men at det nu engang er en del af spillets regler.

Lige nu har jeg svært ved at skille den ene partisoldat fra den anden. Når jeg hører jer, virker det mest af alt som om, at I messer et partiprogram og siger de sætninger, som de politiske rådgivere har udtænkt til jer.

Hos mig er ærlighed altså en dyd, og jeg savner politikere, der er fuldstændig ærlige. Politikere, der tør stå ved det, de faktisk mener, der tør droppe den stålblanke politiske retorik og sige tingene lige ud – ærligt og fra hjertet. Jeg er faktisk næsten ligeglad med, hvad jeres holdning er.

Jeg har bare en dyb respekt for folk, der tør stå ret op, også i modvind, kun fordi, at det faktisk er sådan, at de ser verden.

Råd nr. 6: Vær positiv


Det virker som om, at det er en integreret del af en politikers liv at være lidt negativ. Man skal ligesom være sur på nogen - regeringen, oppositionen, ungdommen, asylansøgerne eller hvad ved jeg. Jeg kan ikke lide mavesure gamle mænd og stramtandede damer. Jeg kan bedst lide mennesker, som ser livet fra den lyse side.

Der findes mennesker, der bliver gnavne over at vinde førstepræmien i Lotto i en uge, hvor 7 rigtige kun kastede et mindre beløb af sig - til gengæld findes der også mennesker, der kan smile over en ordentlig regnbyge - fordi det så i hvert tilfælde ikke sner.

Der er altid en positiv og en negativ side. Sådan er livet. Jeg kan bedst lide mennesker, der ser muligheder i stedet for begrænsninger – der ser udfordringer i stedet for problemer. Man skal jo ikke rende rundt og være en lalleglad idiot, det er ikke dét, jeg ønsker, men livets mange opgaver løses nu bedst i lys i stedet for mørke. Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker, husker I nok. At kunne fastholde et positivt livssyn i en problemfyldt verden er ikke en let opgave, og jeg har dyb respekt for dem, der kan. De fortjener at repræsentere os.

Tomrum

Tilbage står, at jeg er efterladt i et tomrum. Ved tidligere valg har jeg haft svært ved at beslutte, præcis hvem jeg skulle stemme på. Denne gang har jeg svært ved overhovedet at overtale mig selv til at stemme på nogen af jer.

I falder faktisk alle på én eller flere af de ovenstående parametre.

Jeg håber på, at der med tiden vil dukke bare en enkelt politiker op, der er ydmyg og er 100 pct. ærlig over for sine vælgere.  En politiker, der svarer klart og tydeligt og afholder sig fra latterliggørelse og nedværdigende tale. En politiker med personlighed og menneskelighed på godt og ondt og som først og fremmest ser den positive side af livet. Om det er en ”han” eller en ”hun”, er jeg bedøvende ligeglad med.

Jeg er faktisk også ligeglad med hvilken partifarve vedkommende repræsenterer. Alt det andet kommer først. Jeg kan som sagt ikke tale for andre, men vedkommende ville være garanteret mindst én stemme: Min!


God valgkamp.

Dette indlæg er oprindelig bragt på Henrik Falcons Facebook-profil.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.