Gødning efter behov
Det glæder mig meget, at I, fødevareminister Dan Jørgensen og miljøminister Kirsten Brosbøl, i jeres kronik i JP 30/12 både værdsætter og anerkender landbrugets store samfundsnytte. Men det skuffer mig enormt, at I ikke mener, at vi skal have lov til at gøre det bedre end i dag.
Vi kan ikke fastholde vores styrkeposition, medmindre vi igen får lov til at forsyne vore afgrøder med den næring, de har brug for. I dag må vi i gennemsnit kun tilføre vore afgrøder omkring 80 pct. af den kvælstofgødning, de har behov for – mange af os endda betydeligt mindre end det. Resultatet er et alt for lavt udbytte, og en kvalitet der er væsentlig ringere end korn avlet i lande, vi normalt sammenligner os med.
Det koster milliarder for både planteavlerne og for de landmænd, der skal bruge kornet til foder – og dermed for det danske samfund. At vi så har en – godt nok noget bureaukratisk – ordning, som sikrer, at vi kan give de få hektar med brødhvede den nødvendige mængde gødning, er kun et meget lille plaster på et stort sår.
Nej, en stor del af problemet er, at vi ikke kan lave foderkorn og andre foderafgrøder af en tilstrækkelig mængde og god kvalitet, men i stedet er nødsaget til at importere op i mod 300.000 tons mere soja til proteinfoder, end vi ellers skulle have gjort. Når vi ikke engang kan få lov at opfylde afgrødernes behov for gødning, giver det os altså et alvorlige konkurrencemæssigt handicap. Vi er nemlig lige så stolte, som ministrene tilsyneladende er af vores høje miljømæssige stade, og vi vil meget gerne gøre det bedre endnu. Men for at kunne blive i business, er vi nødt til at kunne gøde afgrøderne efter deres behov – hverken mere eller mindre.
Det værste er, at den lovbestemte og meget dyre underforsyning af afgrøderne – som nu har været i kraft i 15 år – ikke hjælper miljøet. De fremskridt, vi har opnået, blev opnået før årtusindeskiftet. Det var vores verdensrekord i at opbevare, recirkulere og udnytte næringsstofferne i husdyrgødningen, der gjorde den helt store forskel. Det kan vi se af rigtig mange målinger i både overfladevandet og i grundvandet. Det er jo ikke det, der skal ”rulles tilbage”, men alene det forhold, at vi skal have mulighed for at dække afgrødernes behov, så vi kan lave en ordentlig vare og kan klare os i konkurrencen med vore kollegaer i udlandet.