Serbien føler afmagt
DET ER forståeligt, at serberne føler sig krænkede over, at provinsen Kosovo har løsrevet sig fra Serbien, og at det har opbakning fra de fleste EU-stater samt USA. Søren Krarup skriver i JP den 19/3, at løsrivelsen hovedsageligt skyldes, at kosovarerne får for mange børn i forhold til den øvrige befolkning i Kosovo. Dette er forkert. Serbien har opført sig forbryderisk over for sin egen befolkningsgruppe, kosovarerne. Dette er årsagen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvis man har fulgt med i de seneste 15 års udvikling, så ved man i dag, at Milosevic bevidst sendte sit militær ind i Kosovo i foråret 1999 for at uddrive så mange kosovarer som muligt. Planen var faktisk allerede blevet foreslået i marts 1937 af den kendte serbiske nationalist Cubrilovic.
Uddrivelsen havde været forberedt i mange måneder, og den pacifistiske tyske udenrigsminister Joschka Fischer havde igennem lang tid indtrængende frarådet Milosevic at gøre dette. Han havde også fortalt, at NATO i så fald ville angribe Serbien.
Forfærdelige tv-billeder
Dette troede Milosevic ikke på og angreb. Det tog fem dage, før NATO satte sine fly ind, og over to måneder, før Milosevic måtte overgive sig. Serbien nåede at uddrive over 500.000 kosovarer i den mellemliggende tid. Hvem husker ikke de forfærdelige fjernsynsbilleder af de stakkels fordrevne, der måtte vandre til fods over bjergene til Makedonien?
Serbien er i samme suppedas, som Tyskland var efter Anden Verdenskrig. Det er rigtigt, at alle tre parter i balkankrigen har begået frygtelige forbrydelser over for andre ”folk”, men alle oplyste mennesker i Europa ved, at serberne opførte sig lige så brutalt i Kosovo i 1999, som tyskerne gjorde i Østeuropa i 1940-45. Derfor måtte over otte millioner tyskere forlade Østprøjsen, Polen og Sudeterland (Tjekkoslovakiet) i 1945, selv om de havde boet de pågældende steder i over 800 år.
På samme måde er Kosovo for evigt tabt for Serbien som en del af Serbien, idet der kun befinder sig 5 pct. serbere tilbage. Når Serbien i modsætning til Tyskland efter Anden Verdenskrig ikke ønsker at se realiteterne i øjnene og ikke ønsker at udlevere deres topforbrydere til Haag, så er man mere drømmere end realister.
Om en generation er problemet måske løst, men det er forståeligt, at de serbere, som har boet i Kosovo i mange generationer og nu er ”flygtninge” i selve hovedlandet Serbien, føler afmagt.
Tyskland har heldigvis indset, at de gamle områder for evigt er tabt. Tyskland gør ikke krav på at få noget landområde tilbage. Dette bliver Serbien også tvunget til at erkende, men det vil tage mange år.