Når direktører tager barsel, flytter det mere end deres kalender

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mandlige direktører har siden reformen i 2022 fordoblet, hvor meget barsel de tager. Fra i gennemsnit fem uger til 10 uger. Samtidig er danske fædre helt generelt nu meget tæt på at tage de 11 uger i gennemsnit, der er øremærket. Det er en milepæl, der nu er nået.

I årevis rykkede fædres barsel sig med én dag i gennemsnit om året. Nu rykker den sig med uger. Det viser noget helt afgørende: Når lovgivning, arbejdspladser og kultur trækker i samme retning, så ændrer adfærden sig. Og nu er bevægelsen nået op i toppen, viser en ny analyse fra Tænketanken EQUALIS.

Det betyder noget. For direktører er ikke bare beslutningstagere, de er også normskabere og kulturbærere. Når de tager barsel, flytter de hele organisationens forventninger til, hvad der er muligt og inden for skiven.

Omvendt er konsekvensen også tydelig: Hvis topledelsen taler for fædres ret til barsel, men ikke selv tager den, signalerer det, at ambition og barsel ikke hænger sammen.

Det er præcis den kultur, de nye tal er et bevis på, vi bevæger os væk fra. Derfor håber Lederne også, at vi snart ser samme tendens blandt det allerøverste lag af mandlige direktører, nemlig de administrerende.

Barsel skal kunne gå hånd i hånd med karriere, ellers fastholder vi en skævhed, som har konsekvenser langt ud over den enkelte familie. For regnestykket er enkelt: Når fædre tager mere barsel, tager mødre mindre. Ved at gøre op med den tendens sikrer vi, at kvinder får mere tid på arbejdsmarkedet. Den tid kan kvinder veksle til erfaring, tilstedeværelse på jobbet og karriereudvikling. Det er en central del af argumentationen for, hvorfor barsel ikke blot er familiepolitik, men også arbejdsmarkedspolitik.

Et nyt studie fra blandt andre CBS og Københavns Universitet bekræfter, at løngabet mellem mænd og kvinder bliver mindre, når fædre tager mere barselsorlov, fordi kvinderne vender hurtigere tilbage til jobbet. Derudover flytter vores syn på kønsroller og ansvar i hjemmet sig. Derfor er barsel ikke et privat valg uden betydning. Det er en strukturel faktor.

Vi når næppe en fuldstændig lige fordeling af barselsugerne. Men vi er nået langt, når fædre i gennemsnit næsten tager de 11 uger, der er reserveret til dem. Det er et tydeligt tegn på, at kulturen har rykket sig markant på kort tid.

Kulturændringen genkender vi. Blandt Ledernes medlemmer i den private sektor svarer over halvdelen af de mandlige ledere i en undersøgelse, at de ville tage mere barsel, hvis de fik chancen igen. Den tid, man bruger med sit barn, fortryder de færreste.

Derfor er det vigtigt, at direktører følger med den generelle udvikling. Ikke mindst fordi det sætter en ny standard for fædres tid fordelt på arbejde og i hjemmet. For når man deler barslen, er der potentiale til også at deles om arbejdstid, familieansvar og karriere. Det er en gevinst for både virksomheder, familier og samfund – og ikke mindst for barnet.