Pas på drengene: Mistrivsel i folkeskolen handler også om køn

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Folkeskolen spillede en stor rolle i valgkampen. Socialdemokratiet vil indføre en lilleskole med 14 elever, Venstre vil give skolerne mere frihed, De Konservative ønsker to voksne i klasselokalerne i halvdelen af alle dansk- og matematiktimer, og der blev lovet milliarder til området.

Men det springer i øjnene, at partierne i deres udspil ikke har fokus på det mistrivselsproblem, som efterhånden er bredt dokumenteret: Drenge klarer sig dårligere i skolen end piger.

Så sent som i 2022 kortlagde Børne- og Undervisningsministeriet det faglige gab mellem piger og drenge i folkeskolen. Konklusionen var klar: Piger får højere karaktergennemsnit end drenge i folkeskolens afgangseksamen. Allerede i 2. klasse ses et fagligt gab i læsning, hvor pigerne klarer sig bedre.

Ved 9. klasse opnår piger generelt højere karakterer i både dansk og matematik, og gabet er vokset fra 0,3 karakterpoint i 2008 til 0,8 i 2019. Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv fra november sidste år får drenge dårligere karakterer end piger i samtlige af landets kommuner.

Det har store konsekvenser for drenges videre liv, at mange tabes i folkeskolen. Børne- og Undervisningsministeriets rapport påpeger, at der er en klar sammenhæng mellem karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, gennemførelse af ungdomsuddannelser og senere arbejdsmarkedstilknytning.

Samtidig peger forskere på, at mange drenge forlader 9. klasse modløse og uden motivation, fordi undervisningen i stigende grad favoriserer boglighed og struktur frem for praktiske tilgange, som kunne engagere flere af de drenge, der i dag tabes.

Regeringens ekspertgruppe på området kom i 2024 med en række anbefalinger, der netop handler om køn: Der er brug for en systematisk og sammenhængende indsats i folkeskolen, som møder drenge med højere faglige forventninger og arbejder aktivt mod kønsstereotype forventninger i undervisningen.

Det er et demokratisk problem, når halvdelen af eleverne i folkeskolen systematisk klarer sig dårligere – ikke på grund af evner, men fordi skolen er indrettet på måder, der ikke i tilstrækkelig grad matcher deres læringsbehov.

Det er ikke for sent for politikerne at tage problemet op og handle på det. Drenges mistrivsel bør fylde langt mere, når valgkampens mange udspil på folkeskoleområdet skal indarbejdes i regeringsgrundlaget og udmøntes i konkret politik.

Fra politisk hold bør man anerkende, at det er et ligestillingsproblem, når drenge og mænd sakker bagud og er overrepræsenterede i statistikker om ensomhed, misbrug og selvmord. Løsningen er ikke at favorisere drenge og mænd på bekostning af piger og kvinder, men at indrette folkeskolen – og vores forståelse af ligestilling – så begge køn har lige muligheder for at lykkes.

Hvis vi bliver ved med at ignorere problemet, vil vi se flere drenge forlade folkeskolen uden fagligt afsæt, uden motivation og uden tro på, at uddannelse er en vej for dem. Det er et svigt – ikke bare af drengene, men af hele vores uddannelsessystem.

Folkeskolen skal være for alle børn. Også for drenge.