"Valdes Jul" smadrer juleglæden
Samlekort splitter børnefællesskaber, når der opstår kamp om dem.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den dejlige julestemning, som vi alle kender og er vokset op med, har ændret sig markant for nutidens børn og er blevet truet af en konkurrence om samlekort fra julekalendere. Set fra et pædagogisk perspektiv bliver den utrættelige jagt efter den fulde samling af samlekortene en ekskluderende leg, der skaber en tydelig ulighed i børnefællesskaberne.
Op til jul kører BR, Føtex og Bilka kampagne for årets TV 2-julekalender ”Valdes jul – Vinter Miraklet”, hvor samlekort udleveres ved køb for over 100 kr.
Det lyder umiddelbart uskyldigt, men konsekvenserne er langtfra harmløse.
Ressourcestærke familier har markant bedre muligheder for at handle stort ind og dermed sikre deres børns adgang til fællesskabet, da samlekortene bliver let tilgængelige. For andre børn er dette ikke tilfældet.
Når adgang til fællesskabet afhænger af, hvad man har, risikerer vi at gøre december til en måned, hvor nogle børn føler sig ekskluderet. Resultatet er, at forskellene i de danske familiers økonomi omsættes direkte til forskelle i status i børnehøjde – dette bør bekymre alle.
Samtidig opstår et voksendrevet marked, hvor samlekort sælges videre på Facebook og DBA. Det, der fremstilles som julehygge, udvikler sig til et voksenspil om udbud, efterspørgsel og status – med børnene som tabere.
Julekalenderen bliver ikke et fælles kulturelt holdepunkt, men i stedet en kultur, hvor adgang og deltagelse afhænger af forældrenes økonomiske råderum.
Usikkerheden om, hvorvidt man kan være med eller ej, kan fylde mere end selve legen og gøre børn mere tilbageholdende i relationer, fordi deltagelse hele tiden opleves betinget af det, man kan bringe med hjemmefra.
Fokus flytter sig fra julekalenderens fælles fortælling, som alle kan følge dag for dag, til et univers af samlekort og materielle ting, der forstærker forskelle frem for fællesskab.
Spørgsmålet er derfor ikke, om børn kan lide samlekort og julekalendere, men om vi som samfund er villige til at lade adgang til fællesskabet afhænge af økonomi. Og så i en måned, der burde handle om omsorg og sammenhængskraft.