Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Droner i luften over Danmark er det, der sker, når man skifter fra forsvars- til krigspolitik

Danmarks buldrende krigsretorik gør os til naturlige mål. Det er på tide at skrue lidt ned for ordene.

Sascha FaxeMF, forsvarsordfører, (Alternativet)

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Dronerne, der for nylig lukkede lufttrafikken over flere danske lufthavne, viste med al tydelighed, hvor sårbare vi er. Med relativt billige midler kan nogle forstyrre samfundet med usikkerhed og millioner af kroner i tab til følge. Det skal vi tage dybt seriøst.

Men vi må samtidig spørge, om vi er i færd med at tale os selv længere ind i en krigslogik, end der egentlig er grundlag for.

For få dage siden annoncerede regeringen på et pressemøde et såkaldt paradigmeskifte i forsvarspolitikken, der indebærer indkøb af langtrækkende præcisionsmissiler.

Men paradigmeskiftet lå i en krigsretorik, der risikerer at provokere Rusland og gøre hændelser som den i Kastrup Lufthavn endnu mere sandsynlige. Når vi selv puster til spændingerne, kan vi skabe forudsætninger for flere uforudsigelige aktioner mod os.

Langtrækkende præcisionsmissiler findes allerede i Nato og er dermed tilgængelige for forsvaret af Danmark. Det er heller ikke første gang, vi køber fra stærkeste hylde hos våbenfabrikanter.

Intet havde hindret, at Forsvaret satte gang i dette indkøb, uden at det skulle annonceres for rullende kameraer. Det gør Forsvaret hele tiden. Når man indkalder til pressemøde med de tre øverste ministre, er det for at skabe bevågenhed, hvilket er et budskab i sig selv. Kombineret med det, der blev sagt på pressemødet, rykkede regeringen fra at føre forsvarspolitik til at føre krigspolitik. Se, det er et paradigmeskift, der er værd at bemærke.

Ord er afgørende i international politik. De er diplomatiets redskab og vejen til og fra fred. Se blot, hvor påpasselige regeringen er i sin kommunikation om og med USA. Ord bliver nemlig opfattet som handling.

Når regeringen gør et stort nummer ud af, at Danmark nu køber angrebsvåben, bevæger vi os væk fra en defensiv logik.

Når statsministeren ovenikøbet udpeger Rusland som fjenden, skærpes retorikken yderligere. Planen er, at vi skal kunne angribe dybt ind i Rusland.

Det er en solid ophedning af situationen – og når stemningen bliver mere konfrontatorisk, kan hændelser som dronerne over Kastrup blive mere sandsynlige, da fjendtlige aktører føler sig provokeret til at forstyrre kritisk infrastruktur.

Ingen er i tvivl om, at Danmark skal kunne forsvare sig, og vi i Alternativet er enige i, at nye indkøb kan være nødvendige. Men problemet er, at regeringen ved at tale om et paradigmeskifte skaber indtrykket af, at Danmark bevæger sig fra forsvarspolitik til krigspolitik – fra en logik, hvor våben først og fremmest er defensive, til en logik, hvor vi kommunikerer offensivt og bidrager til at hæve spændingsniveauet.

Regeringen understreger selv, at der ikke er en konkret militær trussel fra Rusland mod Danmark. Hvorfor så tale om et paradigmeskifte?

Vi risikerer, at befolkningen mister tillid, fordi sproget bliver større end indholdet. Vi risikerer, at Rusland tolker det som et aggressivt signal. Og vi risikerer, at Danmark fremstår mere militariseret, end der faktisk er grundlag for.

Derfor bør vi ikke kun diskutere, hvilke våben vi køber – men også hvordan vi taler om dem. Forsvar handler ikke kun om kapaciteter og alliancer, men også om kommunikation. Når ordene forskubber sig, forskubber virkeligheden sig.

Vi kan føre fredspolitik gennem dialog, ambassadører og handel. Vi kan føre forsvarspolitik gennem kapaciteter og alliancer. Men vi kan også – bevidst eller ubevidst – føre krigspolitik gennem retorik og italesættelsen af forebyggende angreb.

Valget er derfor enkelt, men afgørende: Vil vi være et land, der kommunikerer styrke gennem eskalation – eller et land, der kommunikerer sikkerhed gennem balance og klarhed?

Dronehændelserne har vist os, hvor sårbare vi kan være. Spørgsmålet er, om vi med vores ord vil gøre os endnu mere sårbare – eller om vi vil bruge sproget som et værn for fred og sikkerhed.